maskulinitet

Gennem historien har det vekslet, hvilke forventninger og selvforståelser der (som regel men ikke udelukkende) er blevet set som mandige. Det har typisk været træk såsom konkurrence- og risikovillighed, fysisk styrke, heteroseksualitet, kontrol, magt og beslutningskraft, der er blevet set som maskuline. Det er ofte blevet sat i modsætning til, hvad der er blevet set som feminine træk såsom omsorg og følelsesfuldhed, såvel som til hvad der er blevet set som homoseksuelle træk såsom "kvindagtighed" og slaphed. Det bliver betegnet som "traditionel", "traditionalistisk" eller "hegemonisk" maskulinitet.

Maskulinitet er noget, man lærer som dreng og mand gennem samfundets forventninger og idealer, gennem opdragelse og uddannelse, i de institutioner som skole, militær og arbejdsplads man indgår i, og der er i hver tidsperiode en række forskellige toneangivende maskuliniteter.

Maskulinitet er historisk foranderligt – f.eks. var lyserød associeret med mænd op til starten af 1900-tallet, og lyseblåt med kvinder. Men maskulinitet er også forskelligt i forskellige sociale lag. Krav og forventninger til en "rigtig mand" er forskellige hos en arbejder end hos en fra det højere borgerskab. Der er også etniske, religiøse og til tider regionale forskelle mellem, hvad der tæller som maskulint, og hvordan man kan og skal opføre sig som mand. Og der er en masse subkulturer, f.eks. rockere og skatere, hvor maskulinitet ser meget forskelligt ud.

Maskulinitet giver sig udtryk i forskellige handlemåder og livsvalg, men også i forskellige følelsesudtryk, i måder at bruge sin krop på og tale på, i det tøj man klæder sig i, og i de ting man går op i. Maskulinitet udleves i alle det kulturelle livs forskellige former og udtryk.

Maskulinitet findes i kulturen og ikke i kroppen. Derfor kan folk sagtens have maskuline træk, udtryk eller idealer uden at være mænd i biologisk forstand, ligesom mænd kan have feminine. Forskellen mellem maskulinitet og femininitet handler altså ikke om forskellen mellem mand og kvinde, selv om mænd traditionelt har udlevet flere maskuline end feminine træk, og kvinder har udlevet flere feminine end maskuline træk.

Forskellen mellem maskulinitet og femininitet handler derimod om de kulturelle forventninger. F.eks. har mænd traditionelt lært at ignorere deres følelser og deres krops signaler, fordi de skulle væk fra hjemmet og familien og ud at arbejde eller kæmpe, mens kvinder har fået opøvet og er blevet tillagt såkaldte feminine træk såsom omsorg, hensynsfuldhed, følelses- og relationsarbejde, fordi de skulle passe familien.

Efterhånden som vores samfund er blevet mere lige, og mænd tager en større (men dog stadig ikke lige) del af ansvaret og arbejdet i hjemmet, er den traditionelle opdeling mellem maskuline og feminine træk blevet mindre. Eller rettere, den enkelte mand eller kvinde kan lettere vælge og kombinere træk, vi traditionelt har associeret med enten mænd eller kvinder.

Nogle af de maskuliniteter, der diskuteres meget i dag, er henholdsvis toksisk eller giftig maskulinitet og positiv maskulinitet. Begge begreber viser, at maskulinitet også er et åbent begreb, som kan se ud på mange måder, og som kan bedømmes meget forskelligt, alt efter hvad man ser som en god form for maskulinitet.

I nutidens debat bliver giftig maskulinitet ofte brugt meget løseligt om alle mulige slags mænd og mandlig adfærd, men begrebet i sig selv refererer til de negative effekter af en traditionalistisk maskulinitet for både mændene selv og deres omgivelser.

Udtrykket giftig maskulinitet blev udviklet i 1980'erne, men blev først bredt anvendt fra 2015 og frem. Det henviser overordnet set til de negative effekter af en traditionel maskulinitet, der værdsætter styrke frem for omsorg, som lukker af for følelser, og som bevidst eller ubevidst forstår manden som bedre og over kvinden.

Giftig maskulinitet er derfor et begreb for, at én måde at være maskulin på kan have negative konsekvenser, både for andre, f.eks. kvinder eller homoseksuelle der bliver overfaldet, og for mændene selv. Det kan ramme mændene selv i form af selvskadende adfærd, som når mænd topper statistikkerne for alkohol- og stofmisbrug, er mere hjemløse, oftere begår selvmord og dør tidligere end kvinder. Derudover er der en tendens til, at nogle mænd mister kontakt med deres børn efter en skilsmisse og ofte har færre eller slet ingen nære venner og familiemedlemmer at støtte sig til.

Undersøgelsen The Man Box fra 2017 påviste, at mænd, der har såkaldte traditionelle kønsforestillinger, oftere er utilfredse med deres liv, har større mentale problemer end andre mænd, er mere homofobiske og oftere involverer sig i risikofyldt opførsel såsom spritkørsel, og at de oftere er fysisk og psykisk voldelige.

Et andet begreb er positiv maskulinitet, der afviser, at maskulinitet i sig selv er problematisk. I stedet fremhæver man, at maskuline værdier ofte handler om venskab, om at sørge for andre, tage vare på sig selv, beskytte og anerkende, at der ofte er brug for såvel fysisk styrke som hurtig beslutningskraft.

Det bruges også i stigende grad til at betegne en udvidelse af, hvad maskulinitet kan rumme og være: At det f.eks. også kan betyde at være omsorgsfuld som en beskyttende og kærlig far. Det kan også betyde at være mere i kontakt med sine følelser og at kunne vise følelser offentligt, uden at det gør en til mindre mand.

Maskulinitet er blevet en kampplads i nutidens vestlige samfund. Aktuelt er der to hovedretninger for udviklingen i maskulinitetsbegrebet: En retning, der vil åbne det op for en lang række forskellige måder at være mand på, og en anden, der ønsker at reservere maskulinitetskategorien til én særlig form for mand. Begge udviklinger viser, at maskulinitet og hvordan man kan være en mand er noget, der altid har været under forandring, men også at det formodentlig er noget, vi i dag diskuterer mere end nogensinde før.

De to modsatrettede tendenser trækker maskulinitetsbegrebet i hver sin retning: mod et stadigt bredere begreb eller mod et stadigt snævrere.

Det udvidede maskulinitetsbegreb handler om at kunne rumme mange forskellige måder at være mand på, f.eks. en såkaldt "blød mand" eller en homoseksuel mand, en queer eller transkønnet mand, en mand der både går til fodboldkamp med vennerne og er en kærlig partner og far. Man kan f.eks. se tegn på det udvidede maskulinitetsbegreb, når mænd går tur med barnevognen, har neglelak på, når sportsstjerner græder offentligt, når homoseksuelle eller transkønnede optræder i fjernsynet, når tolerancen for seksuelle minoriteter stiger, eller når mænd i stigende grad tager barsel.

Samtidig er der opstået et andet maskulinitetsideal; den såkaldt gentraditionaliserede maskulinitet. Det er delvist sket i opposition til det udvidede maskulinitetsbegreb, og det handler om at finde tilbage til det, man anser for at være den traditionelle, ægte eller oprindelige maskulinitet. Det er, hvor manden er den kraftfulde, stoiske, opofrende karakter, der bestemmer over familien, er selvstændig og autonom. Det er idealet om manden som den øverste myndighed i samfundet og i familien, manden i kontrol – over sig selv og andre.

• køn
• mandebevægelser