De Frie Franske, bevægelse, dannet i London i juni 1940 af general de Gaulle, som afviste Frankrigs kapitulation samt Vichyregeringen under marskal Pétain. Målet var at fortsætte kampen for Frankrigs frihed i samarbejde med de allierede. Bevægelsen talte i begyndelsen kun ca. 7000 tilhængere; den havde ingen støtte i Frankrig og fik kun tilslutning fra de små franske kolonier i det centrale Afrika. Afgørende blev hjælpen fra Churchill, selvom samarbejdet mellem ham og de Gaulle var konfliktfyldt. Med erobringen af Nordafrika 1942-43 blev De Frie Franskes magtbase udvidet. De Gaulle anerkendtes som leder, også af modstandsbevægelsen i Frankrig, og i 1944 kunne han danne en provisorisk regering i Algeriet (se Comité français de libération nationale). De Frie Franske Styrker, Forces françaises libres, kæmpede i Afrika og Italien og deltog i befrielsen af Frankrig i 1944.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.