Santorinis hovedby Fira, også betegnet Thira, ligger i dag på kraterranden omkring 300 m over havet. Foto fra 2023.

Fira er hovedbyen på den græske vulkanø Santorini. Byen, der har 2348 indbyggere (2010), ligger i dag på vulkanens kraterrand ca. 300 m over havet på øens vestlige side i bunden af en lagune. En stejl trappe og en svævebane fører ned til anløbshavnen Skala. Syd for Fira ligger den nye færgehavn Athinios med skibsforbindelser til Athens havneby Piræus og til Kreta og de omkringliggende øer.

Faktaboks

Etymologi

Bynavnet er en lokal dialektal udtale af byens alternative navn Thira, som også er det nygræske navn på hele Santorini, en udvikling af det antikke oldgræske Thera.

Også kendt som

Thira

Fira er totalt genopbygget i traditionel kykladisk stil efter et ødelæggende jordskælv i 1956. I byen findes både en ortodoks og en katolsk domkirke samt et dominikansk kloster.

Firas museer

Forhistorisk Museum Thira

Det moderne forhistoriske museum i Fira, Forhistorisk Museum Thira blev grundlagt med udgravningerne og fundene i den forhistoriske kykladiske by Akrotiri Thera på Santorini som udgangspunkt. Museet var under opførelse fra 1968 til 2000. Foto fra 2012.

Det moderne forhistoriske museum i Fira, Forhistorisk Museum Thira (Mouseío Proïstorikís Thíras) blev grundlagt med udgravningerne og fundene i den forhistoriske kykladiske by Akrotiri Thera på Santorini som udgangspunkt. Museet var under opførelse i en lang periode i årene fra 1968 til 2000.

Allerede da de arkæologiske udgravninger i Akrotiri blev påbegyndt i 1967, opstod tanken om et museum for Santorinis forhistorie. I 1968 fik den græske arkæolog Spyridon Marinatos (1901-1974), der var leder af udgravningerne, en byggegrund stillet til rådighed. I 1969 udarbejdede den græske arkitekt Ioannis Koumanoudis (1930-2010) planer for et museum.

Projektet viste sig dog forhastet planlagt, idet udgravningerne var i sin spæde start og det var umuligt at forudse mængden, arten og dimensionerne af de fund, der ville komme frem i årenes løb. De unikke vægmalerier, som fra begyndelsen af 1970'erne blev udgravet, fik Marinatos til at forestille sig et helt andet og større museum med kunst og fund fra Akrotiri, nu i Athen, hvorved det mindre lokale museum for Santorinis forhistorie i Fira trådte i baggrunden.

Den påbegyndte museumsbygning henlå i perioden fra 1970 til 1999 ufuldendt. Et museum i Athen blev ikke opført og i 1999 fik man på Santorini tilladelse til at gå videre med organiseringen af den ufuldendte opførte museumsbygning. Det græske arkitektfirma Couvalas Architects udarbejdede moderne løsninger for den ældre museumsbygning fra 1970'erne, der blev ombygget og i dag fungerer som et totalt moderne museum for 2000-tallet.

Fra et udstillingsrum i Forhistorisk Museum Thira, der viser fresker fra rum 5 i Vesthuset (Dytikís Oikías), der blev udgravet i Akrotiri Thera. Fresken til højre er den kendte freske, der forestiller Fiskeren (O psarás). Freskerne blev udført før 1600 f.v.t. Foto fra 2022.

Thiras Arkæologiske Museum

Et af hovedværkerne i Thiras Arkæologiske Museum er en arkaisk kore, kaldet Koren fra Thera, der stammer fra den antikke by Thera på Santorini. Skulpturen dateres til 600-570 f.v.t. Den er 2,48 meter høj og udført i marmor fra den kykladiske ø Naxos. Koren blev fundet år 2000 i forbindelse med udgravninger af gravpladsen til det antikke Thera. Foto fra 2022.

Af /Thiras Arkæologiske Museum .
Licens: CC BY SA 4.0

Thiras Arkæologiske Museum (To Archaiologikó Mouseío Thíras) blev opført i 1960 som erstatning for et ældre museum fra 1902, der blev ødelagt under jordskælvet på Amorgos i 1956. Museet har senest gennemgået en omfattende restaurering og genåbnede i 2025. Dets samling rummer genstande fra udgravningerne af Akrotiri Thera i form af vaser fra 1900- til 1600-tallet f.v.t. samt keramik, skulpturer, figurer og inskriptioner fra det senere antikke Thera. Fremhæves kan desuden tidlige kykladiske marmorfigurer fra 2000-tallet f.v.t . Fra den geometriske og arkaiske periode vises vaser og amforaer samt skulpturer op til den hellenistiske og romerske periode.

Kulturcentret Megaro Gyzi

Museet Megaro Gyzi (Mouseío tou Megárou Nkýzi) blev grundlagt i 1980 på initiativ og med økonomisk støtte fra det katolske bispedømme på Santorini. Museet er indrettet i et palæ (megaron), der blev bygget i 1600-tallet til den velhavende venetianske Gyzifamilie, som bosatte sig på Santorini i 1642. Palæet er en af de få bygninger, der overlevede jordskælvet i 1956. Museet præsenterer udover Gyzifamiliens historie først og fremmest Santorinis kulturelle livsstil og fremviser kunstgenstande og dokumentation om øens historie i form af tidlige historiske dokumenter, antikke møbler, malerier og gamle fotografier. Stedet fungerer tillige som kulturcenter, der viser kunstudstillinger, teaterforestillinger, koncerter og filmfestivaler. Siden 2007 er kulturcentret i august måned vært for en 3-ugers festival med klassisk musik, opera, teater og jazz.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig