Forum for Mænds Sundhed er en dansk forening med fokus på at forbedre mænds psykiske og fysiske sundhed. Foreningen blev stiftet i 2004 med psykolog Svend Aage Madsen som formand.

Foreningen samarbejder blandt andet med interesseorganisationer, patientforeninger, virksomheder og det offentlige sundhedsvæsen om projekter, der har til formål at fremme mænds sundhed. Det gælder f.eks. projekter om forebyggelse af selvmord blandt ældre mænd, forbedring af mental trivsel hos lærlinge i bygge- og anlægsbranchen og særlige indsatser rettet mod sårbare fædre på barsel.

Forum for Mænds Sundhed mener, at danske mænd er ringere stillet sundhedsmæssigt end danske kvinder, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at de lever kortere og har markant højere overdødelighed af alvorlige sygdomme. Derudover argumenterer foreningen for, at sundhedsvæsenet ikke har nok opmærksomhed på mænds særlige behov og forhold, såsom at de sjældnere går til lægen end kvinder.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig