Dannelsen af Furesø Kommune blev et af de største dramaer, da det kommunale danmarkskort efter vedtagelsen af Strukturreformen i juni 2004 skulle nytegnes. Da Farummodellen brød sammen, stod Farum Kommune med en uoverskuelig stor gæld, og forløbet var i 2004 fortsat under udredning i såvel retssager som i Farumkommissionen (se Farumsagen).
Farum Kommune var allerede i 2002 sat under central administration af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) pga. en langfristet gæld, der på det tidspunkt var blevet opgjort til 2 mia. kr. Der var gennemtvunget en genopretningsplan med skatteforhøjelser i 2003 på 3,2 procentpoint til 22,8 % i kommuneskat. Det kostede en gennemsnitsfamilie i Farum Kommune op mod 1.700 kroner mere om måneden. Dertil kom besparelser og prisstigninger på fx daginstitutioner.
Syd for Farum Kommune var Værløse Kommune i en vanskelig position, da alle de øvrige nabokommuner enten havde mulighed for at fortsætte uændret eller i løbet af 2004 havde lavet andre aftaler om sammenlægninger. En mulig fusion med en af de socialdemokratisk styrede kommuner Gladsaxe, Ballerup og Herlev – i Værløse Kommune kendt som »Det Røde Hav« – var heller ikke tillokkende for en borgerligt domineret kommune.
I begyndelsen af 2005 stod naboerne Farum og Værløse Kommuner tilbage uden aftaler. De var samtidig med hver ca. 18.500 indbyggere under Strukturkommissionens grænse for kommunestørrelser, som lå på 20.000 borgere.
Den 3. marts 2005 indgik VK-regeringen en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007. Forligspartierne var enige om, at Farum og Værløse Kommuner skulle sammenlægges, og at regeringen skulle optage drøftelser med de to kommuner om de nærmere vilkår.
Den aftale skabte store protester i Værløse Kommune. Over 10.000 skrev på nettet under på en protest, og den 17. marts 2005 gik ca. 4.000 Værløseborgere i fakkeltog til rådhuset, hvor Værløses borgmester, Jesper Bach (V) (f. 1957), tog godt imod. Med støtte fra sin kommunalbestyrelse henholdt han sig til en »kattelem« i aftalen om Strukturreformen. Den gav mulighed for, at kommuner med under 20.000 indbyggere kunne indgå forpligtende aftaler med nabokommuner og derved bevare deres selvstændighed – noget flere økommuner fik lov til at benytte sig af.
Jesper Bach hyrede topadvokater, revisorer og kommunikationsfolk for at sikre Værløse Kommune imod et tvangsægteskab. Juristerne talte om ulovlig ekspropriation, og revisorerne forsøgte at opgøre Farum Kommunes enorme gælds- og leasingforpligtelser.
Efter et par måneders protester erkendte Jesper Bach og kommunalbestyrelsen i Værløse Kommune, at slaget var tabt i forhold til Christiansborg. Realitetsforhandlingerne om sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner kunne begynde.
Problemerne med at kompensere Værløseborgerne for den milliardgæld, som Farum Kommune stod med efter Brixtofteårene, kom til at præge de første år, efter at reformen trådte i kraft den 1. januar 2007, og førte til svære forhandlinger med staten.
Aftalen om Furesø Kommune byggede på det princip, at borgerne i Værløse Kommune ikke skulle belastes af den ekstraordinært store gæld i Farum Kommune, og at den nye kommune skulle bringes i økonomisk balance. Metoderne til at nå begge mål var støtte fra staten, samt at Farumdelen af den nye kommune frem til og med 2013 skulle have højere skatteprocenter.
Furesø Kommune fik ifølge aftalen årligt fra staten ca. 50 mio. kr. i særtilskud til og med 2021. Endelig fik den nye »tvangsgifte« kommune tilbudt vederlagsfrit at overtage resterne af den nedlagte Flyvestation Værløse. Tilbuddet blev populært omtalt som statens morgengave.
Økonomien var ikke det eneste problem. De to kommuner kom fra hvert sit amt og hver sin valgkreds til Folketinget. Derfor var der meget få bånd mellem de lokale politikere. Begge de tidligere kommuner havde borgerligt flertal frem til kommunalvalget d. 15. november 2005, hvor vælgerne skulle sammensætte den nye fælles kommunalbestyrelse. I Farum var borgmesteren cand.polit. Lars Carpens (V), mens det ellers traditionelt konservative Værløse siden 2002 havde haft advokaten Jesper Bach (V) på posten.
Såvel Lars Carpens som Jesper Bach ønskede at blive Venstres spidskandidat. Venstres landsorganisation blev involveret, og sammen med de to partiforeninger i Værløse og Farum blev det besluttet at lade de to borgmestre opstille sideordnet, så det blev de personlige stemmer, der afgjorde, hvem der skule blive formand for sammenlægningsudvalget og efterfølgende borgmester for den nye Furesø Kommune.
Jesper Bach vandt med 3.735 personlige stemmer mod 2.340 til Lars Carpens. Den nye kommunes centraladministration blev placeret i Værløse. Til gengæld skulle byrådsmøderne holdes i Farum.
Den nye kommunalbestyrelse stod med flere svære opgaver. Der var store politiske forskelle mellem de to sammenlagte kommuner, herunder inden for Venstre. Samtidig var der forskellige administrative traditioner. Værløse Kommune havde været styret traditionelt af embedsmænd og kommunalbestyrelse, mens Farum Kommune havde haft perioder med den særdeles enerådige Peter Brixtofte.
Hertil kom de afgørende økonomiske forskelle: Farum havde en gæld, der var kommet op på omkring 2,7 mia. kr., mens Værløse Kommune gik ind i sammenlægningen med en gæld på ca. 130 mio. Samtidig viste gælden sig mere tyngende end forudsat i den første aftale med regeringen.
Op til kommunalvalget i november 2009 opstod der uenigheder i borgmester Jesper Bachs bagland. På et opstillingsmøde for Venstre i Furesø Kommune i april 2009 blev det besluttet, at hverken borgmesteren Jesper Bach eller Lars Carpens skulle være partiets spids- og borgmesterkandidat. Det blev i stedet den 36-årige konsulent Kasper Krüger (f. 1973). Han var folketingskandidat for Venstre og tidligere direktør for Sky Radio i Danmark, men var ikke medlem af kommunalbestyrelsen. Kasper Krüger vandt afstemningen om spidskandidaturet med 161 stemmer mod Jesper Bachs 102 stemmer. Det fik Jesper Bach til at forlade sit parti igennem 29 år. Også Farums tidligere borgmester, Lars Carpens, forlod Venstre. Jesper Bach gik ud af politik, mens Lars Carpens var med til at danne Fokuslisten, som han blev valgt ind for i november 2009.
Det overraskende valg af Kasper Krüger som spidskandidat førte til en splittelse i Venstres oprindelig ti mand store byrådsgruppe. Foruden Jesper Bach og Lars Carpens forlod fire andre Venstrepolitikere gruppen.
Også Socialdemokratiet var præget af forandringer. Partiets tidligere spids- og borgmesterkandidat, cand.mag. Sabine Kirchmeier, blev i 2006 den første direktør for Dansk Sprognævn og forlod herefter kommunalpolitik. Ny spidskandidat blev Ole Bondo Christensen, kontorchef i det daværende Beskæftigelsesministerium, der havde været socialdemokraternes gruppeformand. Han gik i 2009 til valg på, at Venstre havde mistet sin troværdighed.
Ved kommunalvalget d. 17. november 2009 gik Venstre tilbage fra 10 til kun fire pladser. Socialdemokratiet gik frem og kunne sammen med Radikale Venstre og SF mønstre et flertal. Dermed blev det Ole Bondo Christensen (S), der d. 1. januar 2010 overtog borgmesterstolen.
En af de vigtigste opgaver for den nye borgmester var genforhandlingen af aftalen med staten. Flere centrale forudsætninger for den oprindelige Furesøaftale fra maj 2005 var siden bristet, og den 8. marts 2011 indgik kommunen en ny aftale med regeringen. Det centrale element var en omlægning af gælden på 2,7 mia. kr. til et 30-årigt statslån med fast årlig rente på 2,2 %. Hertil kom en forlængelse af det statslige særtilskud frem til 2040. Aftalen skabte dermed en sikker ramme om kommunens økonomi.
Ved valgene i hhv. 2013 og 2017 fik Socialdemokratiet ti mandater mod hhv. fem og fire til Venstre. Dermed kunne Ole Bondo Christensen (S) begge gange fortsætte som borgmester. Konstitueringsaftalen i november 2017 blev indgået af et bredt flertal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.