Gladsaxe Kommune

Fra 1971 til 1990 faldt befolkningstallet i Gladsaxe Kommune med næsten 20 %. Hele regionen var i de to årtier præget af lavere vækst end resten af landet og af, at mange store industriarbejdspladser flyttede til andre steder i Danmark eller til udlandet. Faldet blev særlig stort i Gladsaxe Kommune, der var blevet udbygget kraftigt i årene efter 2. Verdenskrig, og som nu samtidig var præget af, at unge flyttede hjemmefra, og at der gennemsnitlig blev færre i hver husstand.

Fra starten af 1990’erne vendte befolkningsudviklingen i Gladsaxe Kommune og i regionen som helhed, og alene i tiåret 2008‑17 steg befolkningstallet med 11 %, svarende til 7.000 flere indbyggere. Den 1. januar 2025 lå befolkningstallet på 70.958. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forventes en stigning til 73.189 indbyggere i 2050.

Gladsaxe Kommune har en lang tradition for socialdemokratiske borgmestre. Byrådet har lagt stor vægt på at udvikle de erhvervsområder, der har gjort Gladsaxe til landets største industrikommune. De store velfærdsområder er blevet prioriteret, samtidig med at beskatningsniveauet er blandt de laveste i landet. Efter i mange år at have betragtet kommunen som fuldt udbygget med boliger satte byrådet i Gladsaxestrategien 2018‑22 nye mål for nybyggeri og byudvikling.

Siden Herlev i 1909 blev udskilt, har Gladsaxe Kommune haft den nuværende afgrænsning. Som for mange af Københavns andre omegnskommuner førte hverken Kommunalreformen i 1970 eller Strukturreformen i 2007 til ændringer.

Da kommunen allerede i 1960’erne nåede over 70.000 indbyggere, var der intet pres for sammenlægninger. Samtidig fik kommunen i 1960’erne med den karismatiske borgmester Erhard Jakobsen en stærk identitet og et image af at være foregangskommune på flere områder, hvilket fik nogle til at tale om »selv-Gladsaxe«.

Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, var der heller intet politisk ønske om sammenlægninger. Allerhøjst kunne der siges en vittighed om, at forudsætningen for Herlevs udskillelse var bortfaldet, idet den nu også var en forstadskommune. Byrådet lod dog forstå, at man ikke på forhånd ville afvise en eventuel anmodning fra mindre nabokommuner om et forpligtende samarbejde, men det blev aldrig aktuelt.

Siden 1913 har borgmesteren i Gladsaxe Kommune været socialdemokrat. Ved kommunalvalgene fra 2005 til 2017 har Socialdemokratiet i alle årene haft ca. 40 % af pladserne i byrådet og har i alle årene været langt det største parti. Nuværende borgmester er Trine Græse, er som 56-årig afløste Karin Søjberg Holst i 2017.

Socialdemokratiet har uden de store vanskeligheder kunnet fastholde borgmesterposten, men det har varieret fra valg til valg, hvilke partier der er indgået i konstitueringen. I perioden 2008‑13 var det i gennemsnit omkring 80 % af byrådet, der var med i det årlige budgetforlig.

Blandt Københavns omegnskommuner er Gladsaxe og Ballerup de største erhvervskommuner målt på beskæftigelsen. Der er flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive borgere i kommunen. Det betyder, der er en omfattende indpendling fra nabokommunerne.

Positionen som stor erhvervskommune hænger sammen med naboskabet til København og en effektiv infrastruktur med fem S-togsstationer, ringveje og motorveje.

Erhvervslivet i kommunen er varieret og spænder fra nogle af landets største virksomheder til mellemstore og små virksomheder. Især skiller kommunen sig ud fra landsgennemsnittet i forhold til beskæftigelsen inden for den videnstunge industri, hvor beskæftigelsen ifølge kommunens egen opgørelse udgør omkring en tredjedel af alle private job.

De tre vigtigste videnstunge brancher er medicinalindustri, it og kemisk industri.

Kommunen har fire større erhvervsområder. Bagsværd Erhvervskvarter er domineret af Novo Nordisk og Novonesis. Gladsaxe Ringby er det gamle industrikvarter med bl.a. MT Højgaard og Alfa Laval. Mørkhøj Erhvervsområde rummer bl.a. store bilfirmaer, mens det nye område er Gyngemose Park med serviceerhverv tæt på boligbyggeri. Her ligger bl.a. privathospitalet Aleris-Hamlet.

Uddannelsesniveauet i Gladsaxe Kommune ligger lidt højere end gennemsnittet for landet som helhed. Blandt de 30‑34-årige havde 63,0 % en videregående uddannelse i 2024, mod et landsgennemsnit på 57,0%. Andelen med erhvervsuddannelser i kommunen er faldet. I 2024 havde 17,6 % af de 30-34-årige en erhvervsfaglig uddannelse, mens landsgennemsnittet samme år var 23,1%.

Et nyfødt barn i Gladsaxe Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 81,5 år helt som på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 84,8 % af den voksne befolkning i Gladsaxe Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Gladsaxeborgerne havde i 2023 en gennemsnitlig disponibel indkomst på 302.000 kr., hvilket var 22.000 kr. over landsgennemsnittet på 280.000 kr. Med 2.552.000 kr. i 2020 lå den gennemsnitlige nettofamilieformue også over landsgennemsnittet på 2.259.000 kr.

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Gladsaxe Kommune