Grønlands forfatning fremgår dels af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, dels af Lov om Grønlands selvstyre af 12. juni 2009. I Selvstyreloven § 1 står der:
Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige. Det grønlandske hjemmestyre varetager inden for rigsenhedens rammer grønlandske anliggender efter reglerne i denne lov. Det grønlandske hjemmestyre består af en i Grønland valgt repræsentation, der benævnes Landstinget, og en forvaltning, der ledes af et Landsstyre.
Grønland blev omfattet af Danmarks Riges Grundlov i 1953, uden at der blev holdt folkeafstemning herom i Grønland. FN godkendte Grønlands integration i Danmark som en afkolonisering, men processen har sidenhen været kritiseret af forskere og grønlandske politikere.
Lov om Grønlands hjemmestyre af 29. november 1978, som efter en vejledende folkeafstemning i Grønland trådte i kraft 1. maj 1979, ophævede Grønlands Landsråd, der kun havde administrative beføjelser.
Lov om Grønlands selvstyre af 12. juni 2009 anerkendte Grønlands ret til selvstændighed og ændrede betingelserne for overtagelse af sagsområder fra den danske stat. I loven står der:
"Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende magt i Grønland inden for samtlige sagsområder. I overensstemmelse hermed er den lovgivende magt hos Inatsisartut, den udøvende magt hos Naalakkersuisut og den dømmende magt hos domstolene."
Efter flere års arbejde offentliggjorde en kommission, nedsat af Inatsisartut og Naalakkersuisut, i 2023 et udkast til forfatning for et fremtidigt selvstændigt Grønland.
Både Hjemmestyreloven og Selvstyrelovens forfatningskarakter understreges af, at de i modsætning til alle andre love indledes med en præambel. I Selvstyreloven har den følgende ordlyd:
"Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter."
En væsentlig forskel fra Hjemmestyret er, at den danske stat i Selvstyreloven anerkender Grønlands ret til selvbestemmelse, og at Selvstyret derfor hviler på en aftale mellem den grønlandske og den danske regering.
I praksis udgør Grønland en selvstyrende del af riget med en sagligt og geografisk afgrænset lovgivningskompetence for selvstyret, der hverken kan ændres eller ophæves ensidigt af Danmark, selvom den statsretlige status kan diskuteres, således som Færøernes; se Færøerne – forfatning.
Allerede Hjemmestyret udviklede sig i en stadig mere selvstændig retning, fx opkrævedes både skat og afgifter, og der kan foretages ekspropriationer i henhold til egen lovgivning. Efter en vejledende folkeafstemning i 1982 besluttede hjemmestyret at søge udmeldelse af EF, det nuværende EU. Det skete i 1985 efter indgåelse af en ny aftale mellem regeringen, Landsstyret og EF's ministerråd om optagelse af Grønland som associeret oversøisk område og efter indgåelse af en tiårig rammeaftale om fiskeri, der siden er fornyet.
Grønland er fortsat sammen med Færøerne omfattet af Danmarks medlemskab af NATO, og selvstyret deltager i praksis i en række internationale organisationer, oftest som medlem af de danske regeringsdelegationer, men i visse tilfælde særskilt. Den såkaldte Fuldmagtslov fra 2005 beskrev, hvordan hjemmestyret på visse områder kan indgå internationale aftaler på egen hånd, eller i samarbejde med Færøernes Hjemmestyre. Bestemmelserne er videreført i Selvstyreloven.
Det grønlandske parlament, Inatsisartut, består af 31 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen ved almindelige og direkte valg. Inatsisartut træder ordinært sammen to gange om året, forår og efterår, i samlinger af 4-6 ugers varighed, men ekstraordinære samlinger indkaldes jævnligt.
Inatsisartut har lovgivende beføjelser inden for de områder, som er overtaget af hjemmestyret: styrelsesordning for Grønland og de grønlandske kommuner, skatter og afgifter, folkekirken og andre trossamfund, fiskeri, jagt, landbrug og renavl, fredning, landsplanlægning, nærings- og konkurrencelovgivning, sociale forhold, arbejdsmarkedsforhold, undervisning og kultur, erhvervsforhold i øvrigt, sundhedsvæsen, lejelovgivning mv., vareforsyning, intern passager- og godsbefordring, miljøbeskyttelse samt kommunikation og infrastruktur.
Selvstyreloven opregner yderligere en række områder, der kan overtages, men der følger ikke et øget bloktilskud med, hvilket var tilfældet under hjemmestyret. Selvstyret har derfor kun hjemtaget råstofområdet og ganske få mindre sagsområder.
Inatsisartut udpeger formanden for Naalakkersuisut og godkender de 7 til 10 medlemmer af Naalakkersuisut. Inatsisartut kan afsætte Naalakkersuisut ved et mistillidsvotum, men formanden for Naalakkersuisut kan til gengæld udskrive nyvalg til Inatsisartut. Hvert medlem af Naalakkersuisut er ansvarlige for deres embedsførelse og kan straffes for forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger i Inatsisartut.
De tre gamle partier fra 1970’erne var traditionelt nemme at placere ideologisk: Siumut var det brede socialdemokratiske folkeparti, der altid stillede regeringslederen; Atassut var det moderate parti, både økonomisk og i forhold til Danmark; mens Inuit Ataqatigiit (IA) var kritisk fra venstre.
Siden er IA vokset til at være regeringsbærende parti. Samtidig er over årene lanceret en række nye partier, ofte af udbrydere fra Siumut. Mange har været kortlivede, mens andre har formået at slå rod. Således er Atassuts position i vid udstrækning overtaget af Demokraatit, mens Naleraq har lagt sig mest radikalt i forhold til selvstændighed.
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.