Erfalasorput - Grønlands flag

Grønland fik hjemmestyre i 1979, og dermed blev spørgsmålet om et grønlandsk flag aktuelt. I 1970’erne var der kommet flere forskellige forslag, og i 1980 udskrev Landsstyret en flagkonkurrence.

Der indkom mere end 600 forslag. Et flagudvalg med Grønlands første landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt, i spidsen nåede dog ikke til en konklusion.

Der var tre hovedpositioner i den grønlandske flagdebat: Én gruppe ønskede et flag inspireret af Dannebrog, som kunne lede tankerne hen på Rigsfællesskabet og det nordiske samarbejde. En anden gruppe ønskede et flag uden kors, som kunne understrege grønlændernes egenart som inuit. Endelig ønskede nogle, at Dannebrog fortsat skulle være det eneste flag i Grønland.

I 1984 blev det besluttet at vælge mellem to forskellige design: Thue Christiansens rød-hvide flag med solskiven og et nordisk korsflag, grønt med hvidt kors, foreslået af den danske redaktør og heraldiker Sven Tito Achen.

Tanken om en folkeafstemning blev opgivet. I stedet tog Landstinget i 1985 stilling ved en skriftlig, hemmelig afstemning. Christiansens flag vandt med 14 stemmer, Achens flag fik 11 stemmer. Det nye grønlandske flag blev hejst officielt første gang d. 21. juni 1985.

Erfalasorput er i dag et nationalt symbol, som samler alle grønlændere, og som ses overalt i byer og bygder og på fartøjer indregistreret i Grønland. I Danmark og på Færøerne kan alle anvende det grønlandske flag uden særlig tilladelse.

Flagets udseende og brug reguleres af en landstingslov fra 1985. En bekendtgørelse fra 2008 fastsætter et antal flagdage, hvor der flages fra offentlige bygninger. Rigsmyndighederne i Grønland, herunder rigsombudsmanden, domstolene, Forsvaret og politiet, anvender Dannebrog som splitflag.

• Grønland
• Grønlands våben
• hjemmestyre
• Landsstyret
• Jonathan Motzfeldt
• inuit
• Grønlands vej til selvstændighed