Grønlandsk kultur

Den traditionelle trommedans og -sang er et af de områder, der har oplevet fornyet interesse. I 2021 blev traditionen optaget på UNESCOs verdensarvsliste over immateriel kulturarv.

Musikken har generelt haft stor betydning for grønlandiseringen, hvilket bl.a. gælder rockbandet Sume, der i 1970’erne sang på grønlandsk om emner, der omhandlede grønlandske tematikker og samtidig havde et kritisk blik på den alt for dominerende vestlige indflydelse på udviklingen.

Et andet eksempel på fastholdelse af traditioner er fangstkulturen. Fangerlivet er tæt forbundet med identitet, fællesskab og kulturelle leveregler, der bidrager til at opretholde balancen mellem menneske og natur. Selv om fangererhvervet i dag har begrænset betydning for den overordnede økonomi, så betragtes det fortsat som en integreret del af kulturen.

I byggeskikken er nye materialer og arkitekturstrømninger ganske vist blevet optaget, men byggeriet bliver stadig tilpasset kulturen, naturen og de klimatiske udfordringer.

Blandt de tidligste billedkunstnere træder især Aron fra Kangeq frem, som i midten af 1800-tallet skildrede grønlandske sagn og myter i akvareller. I 1972 blev den første kunstuddannelse, Grafisk Værksted indviet. Blandt den nyere billedkunst er der en bevægelse væk fra den nationale fortælling, og der behandles nu bl.a. mere de koloniale og postkoloniale problematikker. Samme tendens ses bl.a. inden for mode og design: Hvor der tidligere ofte blev skabt produkter, som refererede til grønlandsk kultur, vendes blikket nu mod mere globale strømninger – samtidig med brug af inuits symboler.

Den mundtlige fortælling har været et vigtigt element i det sociale samvær, og fra 1800-tallet blev mange af fortællingerne skrevet ned. Hvor litteraturen tidligere som oftest bidrog til den grønlandske fædrelandskærlighed og nationalbevidsthed, har der i begyndelsen af 2000-tallet vist sig en ny udvikling, hvor anderledes temaer tages op, og hvor tabuer bliver brudt.

Kulturformidling har fået en stadig større plads, og i slutningen af 1900-tallet var der kulturhistoriske museer i de fleste grønlandske hovedbyer. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, der oprettedes i 1966, er landets største. I 1995 åbnede Grønlands første kunstmuseum i Ilulissat, og i Nuuk har man siden 2005 kunnet besøge Nuuk Kunstmuseum. Derudover findes der i de fleste hovedbyer forsamlings- eller kulturhuse; i 1997 åbnede kulturhuset Katuaq i Nuuk.

• Grønland