Grønlandske samfundsforhold

Grundlæggende er samfundsstrukturen og det politiske system samt de administrative strukturer i Grønland bygget op omkring skandinaviske/danske normer og måder at organisere sig på. De væsentlige forskelle ligger i, at det er et helt andet land med et helt andet folk og en kultur, der var uden sammenligning med de skandinaviske eller danske.

Desuden er folketallet kun på ca. 56.000, hvilket selvfølgelig er en begrænsning i sig selv, ikke mindst i et meget udstrakt land på ca. 2,2 mio. km² med et spredt bosætningsmønster, som besværliggør al offentlig indsats.

Ofte sammenlignes det grønlandske samfund med det danske, men Grønland er på mange måder mere sammenlignelig med alle nuværende og forhenværende kolonier af vestlige lande – og selvfølgelig ikke mindst i forhold til andre arktiske, isolerede og små samfund. I alle koloniserede samfund, fra nord til syd og fra vest til øst, slås man med de samme sociale, personlige og økonomiske problemer.

Der er ca. 375 mio. mennesker på kloden, der identificerer sig som oprindelige folk. Det er som oftest folk, som ved grænsedragninger mellem staterne er blevet splittet op i forskellige stater og øsamfund. Det karakteristiske ved disse samfund er, at de i forskellig grad udøver selvbestemmelse, men den koloniserende stat har stadig kompetence over afgørende forhold.

En række offentligt ejede infrastrukturvirksomheder som Tusass (Tele Post Greenland), Air Greenland, Arctic Umiaq Line, Royal Arctic Line, KNR (Grønlands Radio), bybusserne og de privatejede taxaer og tv-selskaber sørger for en fysisk og digital infrastruktur, som er tilgængelig de allerfleste steder.

Klimaforandringerne er årsag til en stor del af den fornyede opmærksomhed på Grønland og det øvrige Arktis. I den nye verdensorden er Grønland igen i spil i forhold til gamle og nye fjender i verden for USA. Under COP26 i Glasgow d. 1. november 2021, oplyste landsstyreformand Múte B. Egede, at Grønland vil tilslutte sig Parisaftalen, som blev indgået ved COP21 i 2015.

Grønland positionerer sig dermed som et klimavenligt land, hvor også olie- og gasefterforskning er blevet stoppet. Kritikere mener, at det vil afskære landet fra udenlandske og meget nødvendige investeringer, mens Naalakkersuisut er overbeviste om, at en grøn profil for Grønland er mere tillokkende for potentielle udenlandske investorer. Fornybare energikilder, som vind- og vandkraft og Solen, ses som store potentialer for landets egen forsyning af energi, men også som grundlag for lagret energi og som forsyning til energikrævende industri.

Den danske stat og dens institutioner i Grønland varetager en række civile og militære funktioner. Ud over retsvæsenet og de øverste domstole er det håndhævelsen af rigets grænser og fiskeriinspektionen samt 31 andre mere eller mindre væsentlige ansvarsområder

Manglende uddannelse er fortsat en afgørende akilleshæl for samfundets udvikling. Uanset at det går støt fremad, er der udbredt kritik af resultaterne på stort set alle niveauer af uddannelsessystemet. I folkeskolen slås både børnene og lærerne med problematikker, der mere relaterer sig til livet uden for skolen end den egentlige skolegang.

På både de højere læreanstalter og på håndværksfagene er frafaldet af studerende og elever højt. Der er også gratis adgang til danske uddannelsesinstitutioner, og studerende kan opnå grønlandsk uddannelsesstøtte, hvis de tager uddannelser, som anses for støtteberettigede af Selvstyret, eller de kan vælge at få SU.

Den lave grad af formel uddannelse, og måske delvis som følge heraf også den lave grad af opmærksomhed på internationale forhold, former samfundsdebatten og sætter dermed også en del af den politiske dagsorden. Samtidig medfører det et forholdsmæssigt stort behov for at tilkalde formelt uddannet arbejdskraft udefra. De seneste opgørelser viser, at unge »uden for systemet« i »ungemålgruppen« (16-25-årige) i 2019 udgjorde lidt over 3.000 personer. Altså unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

• Grønland
• Det grønlandske justitsområde
• Grønlands vej til selvstændighed