Kort over Høje-Taastrup Kommune
Af .
Høje-Taastrup Kommunes våben
Af .

Høje-Taastrup Kommune er en stor erhvervskommune, der med sin stærke infrastruktur har en stor privat sektor med især mange transport- og handelsvirksomheder. Mere end 32.000 personer pendlede i 2023 dagligt til kommunen, mens ca. 21.000 af kommunens borgere omvendt pendlede til arbejdspladser uden for kommunegrænsen.

Faktaboks

Areal
78,3 km²
Højeste punkt
80,9 m.o.h. (Flintebjerg)
Kystlinje
0 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Høje Taastrup
Antal sogne
7
Indbyggertal 1950
10.440 personer
Indbyggertal 1980
43.292 personer
Indbyggertal
59.059 personer (2025)
Befolkningstæthed i kommunen
754,3 personer/km² (2025)
Befolkningstæthed i Danmark
139,5 personer/km² (2025)
Gennemsnitsalder i kommunen
39,7 år (2025)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,6 år (2025)
Anslået middellevetid for 0-årige i kommunen
81,2 år (2024)
Anslået middellevetid for 0-årige i Danmark
81,5 år (2024)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
260.416 kr. (2023)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
279.600 kr. (2023)
Kommunal skatteprocent
24,6 % (2025)
Kommunal skatteprocent, gennemsnit for hele landet
25,07 % (2025)
Hjemmeside

htk.dk

Siden 2006 har der været en støt vækst i befolkningstallet, som ventes at fortsætte frem mod 2050. Høje-Taastrup er samtidig en af de tre kommuner i Danmark, der har den største andel af indvandrere.

Politisk har kommunen siden 2006 haft en borgmester fra Det Konservative Folkeparti, og partiet nåede ved kommunalvalget i 2017 absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Ved valget til Folketinget i 2015 var det derimod Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der tilsammen fik et flertal af stemmerne.

Høje-Taastrup Kommune ligger vest for København og er en af de største kommuner i hovedstadsområdet. I områderne omkring Hedehusene, Fløng, Taastrup og Høje Taastrup i den centrale og sydøstlige del er kommunen tæt bebygget med et omfattende vejnet og gennemskæres på tværs af Holbækmotorvejen.

Høje-Taastrup er også en af hovedstadsområdets grønneste kommuner: omkring to tredjedele af arealet udgøres af skov, eng, mark og søer med en række fredede områder, bl.a. Vasby Mose, Sengeløse Mose og Porsemose. Smeltevandsdalen Store Vejleådal mellem Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner udgør desuden en godt 11 km lang grøn kile.

Befolkningen i Høje-Taastrup Kommune

Figur. Befolkningsudvikling 1970‑2025 samt fremskrivning til 2050 for Høje-Taastrup Kommune.
Figur. Befolkningsudvikling 1970‑2025 samt fremskrivning til 2050 for Høje-Taastrup Kommune.
.

Befolkningen i Høje-Taastrup Kommune voksede op gennem 1970’erne med 30 %. Efter et par årtier med svagere vækst har stigningen fra 2006 igen været markant. Siden 2018 er befolkningstallet steget fra 50.596 til 59.059 i 2025. I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning (2025) ventes kommunen at nå et befolkningstal på 72.439 i 2050.

Det politiske landskab i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune har fortsat den udstrækning, den fik, da den i 1974 sagde ja til at optage den daværende Sengeløse Kommune.

I forbindelse med Strukturreformen fra 2007 valgte byrådet, at Høje-Taastrup Kommune skulle fortsætte uændret. Med sine næsten 50.000 indbyggere var kommunen i forvejen af den størrelsesorden, som Strukturkommissionen havde anbefalet. Der var intet pres for yderligere sammenlægninger, og ingen af sonderingerne førte til reelle forhandlinger.

Siden den 1. januar 2006 har Michael Ziegler (K) været borgmester, og ved kommunalvalget i 2017 fik de konservative absolut flertal i byrådet, selv om de ved det foregående valg til Folketinget kun havde fået 5 % af stemmerne.

Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet har i efterkrigstiden på skift besat borgmesterposten i Høje-Taastrup Kommune.

Efter valget i 1985 overtog den helt nyvalgte socialdemokrat Anders Bak borgmesterposten fra den konservative Laurids Christensen. Anders Bak var borgmester indtil udgangen af 2005, idet han på grund af sygdom havde besluttet ikke at genopstille til kommunalvalget samme år.

Anders Bak markerede sig tydeligt både i lokalsamfundet og i den landspolitiske debat om indvandringsspørgsmål og var ved flere lejligheder i opposition til socialdemokratisk ledede regeringer i disse spørgsmål. Modsat landstendensen gik Socialdemokratiet i Høje-Taastrup Kommune frem ved kommunalvalget 2001, og Anders Bak havde i sin sidste borgmesterperiode et absolut socialdemokratisk flertal i byrådet.

Selv om Socialdemokratiet også i 2005 blev det klart største parti med ni ud af byrådets 21 pladser, lykkedes det Michael Ziegler (K), der havde været medlem af byrådet siden han som 21-årig blev valgt ind 1990, at samle et borgerligt flertal, der gjorde ham til ny borgmester. Det vakte opsigt, da han i 2006 flyttede ind i Taastrupgaard i en måned for at vise, at områdets ry som ghetto var overdrevet.

Efter flere gode valg fik Det Konservative Folkeparti absolut flertal ved kommunalvalget i 2017 med 12 mandater ud af 21, mens Socialdemokratiet fik 5 mandater. Ingen andre partier opnåede mere end en enkelt plads i byrådet, og Venstre blev slet ikke repræsenteret.

Som topforhandler for de kommunale arbejdsgivere er Michael Ziegler blevet landskendt i forbindelse med flere svære overenskomstforhandlinger, men uden at det har svækket hans lokale opbakning. I 2017 blev han en af kommunalvalgets topscorere med 9.111 personlige stemmer.

Som en af de få kommuner i landet mistede Det konservative Folkeparti i Høje-Taastrup stemmer ved valget i november 2021 trods massiv medvind på landsbasis. 1.470 færre stemmer betød et mandat mindre, men Michael Ziegler (K) kunne fortsætte med et absolut flertal på 11 ud af 21 medlemmer. Ziegler konstituerede sig med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og kunne fra årsskiftet 2022 begynde på sin femte borgmesterperiode.

Ved kommunalvalget i 2021 var Høje-Taastrup blandt de kommuner i landet, der havde den laveste valgdeltagelse, kun overgået af Brøndby og Ishøj Kommuner, med 58,8 %.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Høje-Taastrup Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*

2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 9 7 7 5 6
B. Radikale Venstre 1 1 0 1 1
C. Det Konservative Folkeparti 4 9 9 12 11
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 1 2 1 0 1
I. Liberal Alliance - 0 0 0 0
O. Dansk Folkeparti 2 1 2 1 1
V. Venstre 4 1 1 0 0
Ø. Enhedslisten - 0 1 1 1
Å. Alternativet - - - 0 0
L. Lokallisten Høje-Taastrup - - - 1 -
I alt 21 21 21 21 21
Kvinder 7 5 5 8 9
Mænd 14 16 16 13 12
Stemmeprocent 65,3 % 64,5 % 69,1 % 65,8 % 58,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Blandt de store diskussioner i byrådet har været spørgsmålet om resultaterne i folkeskolerne, hvor der trods højere udgifter end på landsplan er en stor del elever, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Mange beslutninger i byrådet tages med brede flertal, men Socialdemokratiet har flere gange krævet andre konkrete prioriteringer på skole- og socialområdet og indenfor miljø- og klimapolitikken.

Michael Ziegler blev i oktober 2022 diagnosticeret med akut leukæmi. Han måtte igennem stamcelletransplantationer og vendte først tilbage til borgmesterposten i 2023. I august 2025 fortalte Ziegler, der også er næstformand i Det Konservative Folkeparti, på Facebook, at han havde fået et tilbagefald. Han er sygemeldt og i gang med kemoterapi, som han har oplyst går planmæssigt. Michael Ziegler er stadig sit partis borgmesterkandidat, men afløses midlertidigt af Kurt Scheelsbech (K).

Borgmestre i Høje-Taastrup Kommune

Periode Borgmester Parti (liste)
2025-nu Kurt Scheelsbeck Det Konservative Folkeparti (K)
2006-nu Michael Ziegler (sygemeldt) Det Konservative Folkeparti (K)
2022-2023 Kurt Scheelsbeck Det Konservative Folkeparti (K)
1986-2006 Anders Bak Socialdemokratiet (S)
1983-1986 Laurids Christensen Det Konservative Folkeparti (K)
1983-1983 Ebbe Kovin Det Konservative Folkeparti (K)
1982-1983 Flemming Jensen Det Konservative Folkeparti (K)
1978-1982 Per Søndergaard Socialdemokratiet (S)
1962-1978 Flemming Jensen Det Konservative Folkeparti (K)

Erhverv og arbejdsmarked i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune har en veludbygget infrastruktur med motorveje, gode busforbindelser, S-tog, regionaltog samt togforbindelser med InterCity og InterCityLyn. Samtidig rummer kommunen store arealer til udbygning af både erhverv og boliger.

Kommunen har langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive i kommunen, og der er udviklingsplaner for en række af erhvervsområderne.

Ved det 1,2 km2 store Høje-Taastrup TransportCenter blev der i 2016 plads til Copenhagen Markets, som er afløseren for Grønttorvet København i Valby. Den 220.000 m2 store markedsplads består af omkring 40 grossistvirksomheder.

I Hedehusene ligger hovedkvarteret for en af Danmarks store internationale industrikoncerner, ROCKWOOL A/S, der producerer isoleringsmateriale.

Hedehusene rummer også det globale hovedkontor for transportgiganten DSV A/S.

Med bl.a. et af Danmark største indkøbscentre – City 2 – og flere store varehuse tiltrækker kommunens detailhandel kunder fra store dele af hovedstadsområdet.

Uddannelse i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelsesniveauet for de 30‑34-årige i Høje-Taastrup Kommune ligger lidt lavere end gennemsnittet for hele landet trods en markant stigning de seneste årtier. I 2024 var det 14,6 %, der kun havde en grundskoleuddannelse, mod tilsvarende 12,6 % på landsplan, mens andelen med en erhvervsuddannelse var på niveau med hele landet. Andelen med en videregående uddannelse lå med 52,5 % lidt lavere end de 57,0 % på landsplan.

Sundhed i Høje-Taastrup Kommune

Et nyfødt barn i Høje-Taastrup Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 81,2 år mod 81,5 år på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 81,0 % af den voksne befolkning i Høje-Taastrup Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Indkomster og formue i Høje-Taastrup Kommune

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 260.000 kr. i 2023 lå Høje-Taastrupborgerne under landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 2.093.000 kr. i 2020, mens landsgennemsnittet var 2.259.000 kr.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark (6. udgave, 2014 – 2022)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig