Ishøj Kommune

Efter den voldsomme udbygning og befolkningsvækst i 1970’erne fulgte tre årtier med et næsten stabilt antal indbyggere. Først i begyndelsen af 2010’erne har der igen været en klar fremgang, som har betydet, at befolkningstallet den 1. januar 2025 er kommet op på 24.365. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forventes en lille vækst til 25.810 i 2050.

Ishøj er blandt de kommuner i landet, der har den yngste befolkning, kun overgået af Københavns og Aarhus Kommuner. I 2025 havde Ishøj Kommune en gennemsnitsalder på 39,6 år mod tilsvarende 42,6 år på landsplan.

Da vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 lagde op til sammenlægninger blandt landets kommuner, havde Ishøj en befolkning på lige over 20.000 indbyggere. Dermed lå kommunen tæt på den grænse, som Strukturkommissionen havde peget på som et minimum for at fortsætte som selvstændig kommune.

For borgmester Ole Bjørstorp (S) og byrådet var der imidlertid ingen ønsker om at blive slået sammen med andre. Som i de andre kommuner på den københavnske Vestegn var der ikke stemning for at følge opfordringen fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om sammenlægninger.

Derimod var man i Ishøj åben over for at indgå forpligtende samarbejder med andre kommuner, sådan som reformen gav mulighed for. Den oplagte løsning lå lige øst for. Den lille Vallensbæk Kommune med lidt over 12.000 indbyggere havde allerede den 30. marts 2004, før reformens formelle vedtagelse, holdt en folkeafstemning. Her støttede 90,4 % af de afgivne stemmer ønsket om fortsat selvstændighed.

Det endte med, at Ishøj indgik et forpligtende samarbejde med nabokommunen Vallensbæk. Det indebar, at Vallensbæk skulle varetage opgaverne på beskæftigelsesområdet for begge kommuner, samtidig med at Ishøj skulle varetage begge kommuners opgaver inden for genoptræning, natur- og miljøområdet samt inden for socialområdet og specialundervisningen.

Ishøj Kommune er en traditionel socialdemokratisk kommune, hvor partiet ofte har haft absolut flertal.

Fra 1974 til 2021 har kommunen kun haft to borgmestre. Per Madsen (S) var borgmester fra 1974 til år 2000, hvor han overlod borgmesterposten til Ole Bjørstorp (S) der fik over 20 år på posten. Per Madsen var en markant stemme i udlændingedebatten og advarede flere gange mod en for stor koncentration af borgere med udenlandsk baggrund i kommunerne på den københavnske Vestegn.

Ole Bjørstorp blev valgt til byrådet i 1982 og overtog borgmesterposten d. 1. januar 2001.

Ved kommunalvalgene i 2009, 2013 og 2017 fik Socialdemokratiet alle tre gange 11 mandater og dermed et absolut flertal af de 19 pladser i byrådet. Næststørst i 2017 blev Venstre med tre mandater.

Erhvervslivet i Ishøj Kommune rummer en stor handelssektor med mange varehuse og butikker. Der er også en del bygge- og anlægsvirksomheder samt transportvirksomheder, der nyder godt af den lette adgang til motorvejsnettet.

Som i de andre storkøbenhavnske kommuner er der en omfattende pendling, hvor mange hver dag tager på arbejde uden for kommunen.

I lighed med de fleste andre kommuner mistede Ishøj i kølvandet på finanskrisen i 2008 en del arbejdspladser. Det gik især ud over handel og transport. Samtidig reducerede det offentlige i denne periode også antallet af ansatte. Ingen af disse brancher havde frem til november 2016 genvundet det tabte, og den samlede beskæftigelse var næsten 10 % mindre end før finanskrisen.

Uddannelsesniveauet for de 30‑34-årige i kommunen er lavere end landsgennemsnittet. En større andel har kun en grundskoleuddannelse, og færre har en lang videregående uddannelse. I 2024 havde 20,8 % af de 30‑34-årige alene en grundskoleuddannelse mod et landsgennemsnit på 12,6 %, mens andelen på de videregående uddannelser lå på 46,7 % mod 57,0 % landsplan.

Ser man på udviklingen siden 1991, er uddannelsesniveauet dog steget betydeligt. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er mere end halveret, mens andelen med videregående uddannelser er mere end fordoblet.

Et nyfødt barn i Ishøj Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 79,8 år mod 81,5 år på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 80,7 % af den voksne befolkning i Ishøj Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 241.000 kr. i 2023 lå Ishøjborgerne næsten 40.000 kr. under landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 1.595.000 kr. i 2020, noget under landsgennemsnittet på 2.259.000 kr.

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Ishøj Kommune