Haderslev Domkirke (Vor Frue Kirke)

Faktaboks

Også kendt som: Vor Frue Kirke
Sogn: Haderslev Vor Frue Domsogn
Provsti: Haderslev Domprovsti
Stift: Haderslev Stift
Kommune: Haderslev Kommune

Haderslev Domkirkes historie går helt tilbage til middelalderen, men det var først i 1922, at den fik status af domkirke. Her ses den fra sydvest.

Palle Peter Skov/Trap Danmark, 2020.

Licens: Begrænset anvendelse

Haderslev Domkirke ligger højt placeret midt i Haderslevs historiske bykerne. Foto: 2010.

Haderslev Domkirke

Af Hubertus/Nationalmuseet.

Licens: Nationalmuseets brugsbetingelser

Vor Frue Kirke er en af Danmarks 10 domkirker, ligger omgivet af en snæver plads midt i Haderslevs historiske bykerne. Kirken blev påbegyndt i midten af 1200-tallet, men i ca. 1420-1440 blev den gennemgribende ombygget til et af de mest markante gotiske bygningsværker i Jylland. Den blev domkirke for Haderslev Stift i 1922 efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Kirkebygningen

Koret er arkitektonisk på højde med korbygningerne i flere nordtyske byer. Der er en række arkitektoniske detaljer, bl.a. højkorets rige kløverbladsfrise, som viser en stærk tilknytning til nordtysk gotik. Under korgulvet er der en hvælvet processionsgang, som længst mod øst forbinder sideskibenes østligste fag.

Under ombygningen blev midtskibets mure forhøjet. Dermed blev det nuværende høje, langstrakte gotiske kirkerum skabt, som giver lyset mulighed for at trænge ind af højkirkevinduerne. Haderslev Domkirke blev hermed en del af en lille gruppe danske gotiske basilikakirker, som også omfatter Aarhus Domkirke, Odense Domkirke og Sankt Petri Kirke i Malmö i det nuværende Sverige.

Tagrytteren, dvs. den tårnlignende konstruktion over korsskæringen, stammer formentlig også fra den store gotiske ombygning af kirken, men den er blevet fornyet gentagne gange, inden den fik sit nuværende udseende i 1835.

Kirkens vesttårn

Kirken fik også et vesttårn i middelalderen, som vides at have eksisteret i 1456. Det er dog uklart, hvorvidt det stammer fra den senromanske kirkes opførelse, eller det blev rejst i forbindelse med den store ombygning 1420-1440.

Kirkens indre

Bygmesteren iscenesatte meget bevidst lyset i koret, da han med dette ønskede at skabe en meget sanselig repræsentation af Gud og det himmelske Jerusalem i kirken. Foto: 2018.

Haderslev Domkirke

Af Peter Vibe.

Licens: Begrænset anvendelse

Indvendigt adskilles midtskibet fra sideskibene af arkademure forsynet med tre spidsbuede, profilerede arkadeåbninger. Koret blev også overhvælvet af tre krydshvælv i sideskibene og to i midtskibet. Hvælvet over selve østafslutningen i midtskibet adskilte sig fra de øvrige hvælv ved sin paraplylignende hvælvkonstruktion, der herved indretter sig efter taget over apsis. Korsskæringen blev også overhvælvet ved krydshvælv af samme højde som korets hvælv.

Den indvendige arkitektur med hvidtede vægge og overhvælvede lofter, set i sammenhæng med de opadstræbende vægpiller, højkirkens blændinger og de høje slanke vinduer, efterlader et rankt udtryk, som forstærker interiørets lethed.

Brand og genopbygning efter Reformationen

Ved Reformationen i 1536 fik kirken status som almindelig sognekirke. I 1627 brød kirken i brand, og tårnet styrtede ned og knuste en del af kirken. Dette betød, at en række af de senmiddelalderlige kapeller blev ødelagt.

Kirken stod efterfølgende som en delvis ruin, indtil byen ved kongens hjælp i 1631 begyndte at udbedre skaderne. På grund af pengemangel blev tårnet dog ikke genopført ved istandsættelsen. I stedet fik kirken sin murede vestgavl 1650-1651 og forhallen i nederlandsk barok.

Efter genforeningen i 1920 blev den i 1922 domkirke for Haderslev Stift.

Kalkmalerier i Haderslev Domkirke

Dansk stifterindskrift med dateringen 1512 og våbenskjolde. Foto: 2007.

Haderslev Domkirke

Af Kirsten Trampedach/Nationalmuseet.

Licens: Nationalmuseets brugerbetingelser

Kalkmalet skjoldfrise på skibets 1. fags nordvæg. Foto: 2007.

Haderslev Domkirke

Af Kirsten Trampedach/Nationalmuseet.

Licens: Nationalmuseets brugerbetingelser

Der er bevaret spredte rester af sengotiske malerier på korvæggene, i koromgangen, korsskæringen og i skibet fra ca. 1450-1512.

Der kan bl.a. nævnes en rig rankedekoration på nordre korsideskibs østmur samt en delvist bevaret figur, muligvis en helgen, og over nordre nedgang til processionsgangen under koret er der en udvisket korsfæstelsesgruppe med stifterbillede, dvs. billede af giveren af maleriet. Den søndre nedgang til processionsgangen er også dekoreret med malerier. Her er der gengivet en bygning med karakter af et kirketårn, som på hver side flankeres af en knælende engel. Bag englene ses konturerne af Sankt Peter til vestsiden, mens en glorificeret mandsfigur ses på østsiden.

I korsskæringen ses våbenfriser på syd- og nordvæggen over arkaderne. Blandt de øvrige bevarede malerier skal desuden fremhæves indgangen til det tidligere Barbarakapel i det nordlige korsideskibs vestfag, som nu fungerer som våbenhus. Her er der en højt placeret Sankt Barbarafigur i folderige gevandter med krone, glorie og bølgende hår ned over begge skuldre.

Inventar i Haderslev Domkirke

Kirkens middelalderlige inventar blev stort set ødelagt ved branden i 1627. Kun 14 gotiske alabastfigurer af helgener, som også kan stamme fra en anden kirke i Haderslev, samt døbefonten, er bevaret fra middelalderen.

Alterkrucifiks

Alterprydelsen udgøres af et højgotisk krucifiks fra sidste del af 1200-tallet. Det hang oprindeligt i Egebjerg Kirke ved Holbæk. Sidefigurerne er fra cirka 1400 og forestiller Maria og Johannes. De stammer fra Seem Kirke ved Ribe. Alterbordsforhænget er designet af dronning Margrethe 2. Foto: 2009.

Haderslev Domkirke

Af JEK.

Licens: CC BY SA 3.0

Højalterets nuværende højgotiske krucifiks fra sidste del af 1200-tallet hang oprindelig i Egebjerg Kirke ved Holbæk, mens sidefigurerne stammer fra Seem Kirke ved Ribe. Krucifikset blev afgivet til Nationalmuseet i 1922, som overlod det til Haderslev Domkirke i stedet for et forgyldt krucifiks af zink. Sidefigurerne er fra 1425-1450 og blev overladt til domkirken fra Nationalmuseet i 1946.

Døbefonten

Døbefonten er støbt i bronze af Peter Klokkestøber i Flensborg i 1485. Selvom fonten er støbt til kirken, har den ikke altid stået der. I 1635 fik byen nemlig lov til at tilbagehente fonten i Rendsborg i det nuværende Tyskland, hvor den var blevet transporteret hen for at blive omsmeltet til brug i kanonstøbning. Kummen er forsynet med bibelske relieffer.

Prædikestolen

Overfor døbefonten, ved indgangen til højkoret, findes prædikestolen. Den er i tidlig barokstil fra 1636. Den består af syv fag, som er udsmykket med udskårne apostelfigurer samt en Kristusfigur.

Orgler

Kirken rummer ikke færre end tre orgler, hvoraf det største med sine over 5.500 piber har 73 stemmer og er internationalt kendt for sine klanglige kvaliteter.

Liturgiske klæder

Haderslev Domkirke har altertekstiler designet af Margrethe 2. i 1987. De udgøres af fire alterbordsforhæng (antependier) med tilhørende messehagler (liturgisk overbeklædning benyttet under højmessen) i de liturgiske farver. I år 2000 designede hun også kirkens bispekåbe. Alle messehaglerne og bispekåben er ophængt i montrer under højkoret.

Domkirkens bygningshistorie

Den nuværende Haderslev Domkirke er ikke den første på sin plads. Før opførelsen af den nuværende kirke tog sin begyndelse, lå en etskibet romansk kvaderstenskirke fra anden halvdel af 1100-tallet på stedet, som formentlig gik til ved en brand i byen i 1247.

Umiddelbart herefter blev der rejst et nyt tværskib, og hermed var opførelsen af den nye senromanske kirke indledt. Den nye bygning var tænkt som en etskibet korskirke af tegl med to kapeller på korsarmenes østsider. Af den kirke er dele af tværskibenes murværk bevaret til i dag, idet koret senere blev revet ned, mens skibet aldrig blev fuldendt i sin tiltænkte etskibede form.

Ud over at være sognekirke for byens borgere fik kirken ved midten af 1200-tallet også status af kollegiatkirke, dvs. en filialkirke, under Slesvig Domkirke, og der blev, formentlig i 1266, oprettet et kollegiatkapitel, dvs. et ordnet fællesskab af præster knyttet til kirken. Kirken fungerede dermed som domkirke, men den var underlagt domkapitlet i Slesvig.

Statusændringen til domkirke forklarer formentlig, hvorfor det planlagte etskibede langhus aldrig blev opført. Planerne blev nemlig ændret i retning af en ambitiøs treskibet hallekirkebygning efter nordtysk forbillede.

Den gotiske ombygning

Frue Kirke i Haderslev 1854.

Haderslev Domkirke

Af Det Kgl. Bibliotek, Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

I løbet af det følgende århundrede formåede kirkens kollegiatkapitel at skaffe sig så stærk en økonomisk position, at der kunne indledes en storslået gotisk ombygning af kirken. En strid mellem Erik af Pommern og de holstenske grever i begyndelsen af 1400-tallet betød, at Slesvig Stift i flere årtier var delt mellem parterne, og forbindelsen mellem kollegiatkapitlet i Haderslev og domkapitlet i Slesvig var afbrudt. Så tanken om at løsrive Haderslev fra Slesvig fik hurtigt kongelig støtte, og i årene ca. 1420‑1440 blev der skabt en helstøbt gotisk katedral værdig som hovedkirke i et selvstændigt stift.

Ombygningen af kirken til den nuværende blev i ca. 1420 indledt med opførelsen af et treskibet kor med tresidet afsluttet midtskib, som blev forsynet med stræbepiller på hjørnerne og 16 m høje spidsbuede vinduer.

Langvæggene mellem højkoret og korsideskibene er ydermere inddelt af lisener, som støttes af stræbebuer. Øverst er højkorets mure afsluttet med en dobbelt kløverfrise, hvorover der er nyere gesimser. De lavere sideskibe er bygget efter samme arkitektoniske ide, men enklere udført, hvilket dog ikke ændrer på, at kirkens konsekvent udførte korparti udgør det ypperligste eksempel på gotisk arkitektur i det nuværende Danmark.

Middelalderlige kapeller

Fra de skriftlige kilder kendes der til otte middelalderlige kapeller i kirken, hvor placeringen af tre af kapellerne er kendt i dag. Jomfru Mariakapellet, der muligvis nævntes første gang i 1440, og som senere fik funktion som dåbskapel, var indrettet i søndre korsarm.

Et Marianerkapel (Vor Frue Kapel) fra ca. 1440 lå placeret vestligt i kirkens sydside. Det blev mod slutningen af middelalderen omtalt som Ahlefeldske Kapel. Af dette står kun østmuren med en stræbepille. Herudover er der midt for søndre sideskib bevaret et kapel, der senere omtaltes som magistrantsskolen.

Blandt de øvrige kapeller beliggende i syd er et Heneke Stakes Kapel (død før 1479), der nævnes i 1473, og måske var viet til Maria Magdalena. I 1757 omtales det som Cederfeld de Simonsenske Kapel.

Kun et af nordsidens kapeller kan sættes i forbindelse med en helgen, nemlig det der ligger øst for tværskibet og i dag benyttes som våbenhus. I 1512 blev det grundlagt af borgmester Claes Ankersen og viet til Sankt Barbara.

Gravminder

Den middelalderlige kirkegård, som tidligere omgav kirken, blev nedlagt i 1808, men der er bevaret en række historiske gravminder i kirken, heriblandt 13 epitafier, dvs. mindetavler, fra tiden ca. 1650-1739. En række gravsten fra tiden ca. 1600-1700 er ligeledes indmuret i kirkens vægge.

Der er også kendskab til et utal af murede og ikke-murede begravelser, såkaldte gravkældre eller krypter, i kirkens gulv, hvoraf flere er bevaret til i dag. De to bevarede kapeller i kirken er gravplads for familierne Cederfeld de Simonsen og Vieregg.

Danmarks 9 andre domkirker

Helsingør Domkirke – Sankt Olai Kirke (1400-tallet)
Københavns Domkirke – Vor Frue Kirke (1829)
Maribo Domkirke (1400-tallet)
Odense Domkirke – Sankt Knuds Kirke (1280’erne)
Ribe Domkirke (ca. 1150-1250)
Roskilde Domkirke (ca. 1200)
Viborg Domkirke (1876)
Aalborg Domkirke – Sankt Budolfi Kirke (ca. 1450)
Aarhus Domkirke – Sankt Clemens Kirke (fra 1190’erne og 100 år frem)

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Folkekirker i Haderslev Kommune

Frederik Thede

Museumsinspektør, cand.mag. i historie; Nationalmuseet