Harran, oldtidsby i SØ-Tyrkiet, antikkens Carrhae. Harrans historie kan føres tilbage til 4000-t. f.Kr. Den blev en vigtig by, dels fordi den lå på den øst-vest-gående handelsrute, som førte fra Ninive til Karkemish, dels fordi byen var centrum for dyrkelse af måneguden Sin. Harran var provinshovedstad i Assyrerriget, men blev senere en del af Partherriget. I 53 f.Kr. led den romerske feltherre Crassus et nederlag nær byen, der kostede ham selv og de fleste af hans legioner livet. I kejsertiden blev byen og dens omegn annekteret af romerne, som i senantikken ofte kæmpede om den med sasaniderne. Kulten for månegudinden havde fortsat mange tilhængere efter den arabiske erobring i 639 e.Kr. De arkæologiske fund er endnu sparsomme, men byen er omtalt i kilder fra fx Mari og Ebla. Byen nævnes i Det Gamle Testamente, her under navnet Karan, bl.a. som stedet, hvor Abraham slog sig ned på sin vej fra Ur til Kanaan.