Hedeby

Hedeby.

Af John Fowlie/H. Hellmuth Andersen.

Hedeby. Kort over Hedeby.

Af John Fowlie.

Hedeby var Nordens største og vigtigste by i vikingetiden; i samtidige kilder også kaldet bl.a. Sliesthorp og Haitha bu. Hedeby lå inderst i fjorden Slien ved Haddeby Nor ca. 2 km fra Slesvig by i Sydslesvig. Byen lå i tilknytning til grænsevolden Dannevirke, og tæt forbi løb Jyllands nord-syd-gående færdselsåre, senere kendt under navnene Hærvejen og Oksevejen. Stedet var et internationalt handelsknudepunkt med Østersøen som det dominerende kontaktområde. I dag domineres indtrykket af Hedeby af den 1300 m lange halvkredsvold, der blev opført under urolige tider ved midten af 900-t.

Faktaboks

Etymologi: Stednavnet kendes fra 800-t. oldeng. to hæþum, 900-t. Haithabu 'byen på heden'; -by er måske en senere tilføjelse.

Hedebys historie

Den ældste bebyggelse, som har ligget lige syd for halvkredsvolden, er fra 700-t. I 804 omtales Hedeby for første gang i de skriftlige kilder, idet De Frankiske Rigsannaler fortæller, at den danske kong Gudfred kom hertil med hæren. Ifølge samme annaler flyttede Gudfred fire år senere købmændene fra den ødelagte slaviske handelsplads Reric til Hedeby. Omkring 850 fik Ansgar af kong Horik 1. tilladelse til at bygge Danmarks første kirke ved Hedeby.

Udgravninger af Hedeby

Gennem årene, især 1930'erne og 1960'erne, er der gennemført omfattende udgravninger af det 24 ha store område inden for halvkredsvolden, i havnen og på gravpladserne, og i de våde kulturlag er der fundet velbevarede trækonstruktioner. Hedeby er anlagt omkring en bæk med træbrolagte gader vinkelret på og parallelt med bækken. Mere end 340.000 oldsager fortæller om livet i byen, håndværksproduktion og den omfattende handel. I havnebassinet, som blev beskyttet af en pælespærring, er fundet anløbsbroer og rester af skibe, bl.a. af et stort handelsskib og et elegant krigsskib.

Gravpladser

Hedebys gravpladser viser store sociale forskelle. De fleste grave er enkle og svarer til de forholdsvis små byhuse. Fra 900-t. stammer rige kammergrave og en enkelt fyrstelig grav, hvori den døde og to følgesvende var anbragt under et ca. 20 m langt krigs- eller rejseskib.

Ødelæggelse og forflytning

Ifølge de skriftlige kilder blev Hedeby ødelagt flere gange ved midten af 1000-t. De arkæologiske fund viser, at bebyggelsen ophørte her og flyttede til Slesvig, hvortil de nye, mere dybtgående skibe bedre kunne sejle.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

7. august skrev John Howard Lind

Ja, artiklen trænger til en gennemgang. Når det i artiklen hævdes at "I 804 omtales Hedeby for første gang i de skriftlige kilder, idet De Frankiske Rigsannaler", så er det jo ikke rigtigt for der står "Eodem tempore Godofridus rex Danorum venit cum classe sua necnon et omni equitatu regni sui ad locum, qui dicitur Sliesthorp, ..." Det har man så ment var et andet navn for Hedeby, men det er jeg ikke sikker på man fortsat mener, jf.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/sagnomspunden-vikingeby-fundet/

11. august svarede Anna-Elisabeth Jensen

Den skal blive prioriteret i nær fremtid, Stig Jensens tekst er tæt på 30 år gammel

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Arkæologi, vikingetiden

Anna-Elisabeth Jensen

mag.art., cand.mag.; Museum Lolland-Falster