Hedvig Strömgren

Strömgren praktiserede i København indtil 1947, og 1917-1952 var hun tillige ansat som skoletandlæge ved Vajsenhuset. Arbejdet her gav hende megen erfaring med børns tænder og tandproblemer, og 1917-1937 var hun medlem af bestyrelsen for Skoletandlægeforeningen og 1930-1953 redaktør af foreningens blad Tandplejen. Gennem sit arbejde med bladet, med sine egne indlæg heri og i dagspressen var hun med til at give børnetandplejen i Danmark et på det tidspunkt nødvendigt skub fremad.

Hedvig Strömgren var medlem af bestyrelsen for Dansk Medicinsk-Historisk Selskab 1921-1927, sekretær for museets støtteforening 1931-1959, medlem af museets bestyrelse 1948-1950 og konsulent for dets odontologiske afdeling 1950-1955.

Hedvig Strömgren var stærkt medvirkende til, at der i 1942 blev oprettet en odontologisk samling på museet, der i dag benævnes Medicinsk Museion

Hedvig Strömgrens faghistoriske forfatterskab omfatter bl.a. følgende titler:

• Tandläkekonsten hos romarna (1919)
• Tandläkarkonstens historia (1927)
• Det danske Tandlægevæsen 1903–1927 (1930)
• Die Zahnheilkunde im achtzehnten Jahrhundert (1935)
• Die Zahnheilkunde im neuzehnten Jahrhundert (1945).

Hun vandt international anerkendelse for sit store alderdomsværk Index of Dental and Adjacent Topics in Medical and Surgical Works before 1800 (1955). Værket rummer 2000 titler, indsamlet og verificeret i videnskabelige biblioteker over hele Europa, og det indbragte hende den første odontologiske æresdoktortitel, der nogensinde var blevet uddelt af Københavns Tandlægehøjskole.

Strömgren har desuden arbejdet som skønlitterær forfatter, oversætter og journalist og været aktiv inden for fredsbevægelsen og kvindebevægelsen, bl.a. med bestyrelsesposter i Kvindelig Læseforening, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Den Åbne Dør (den danske afdeling af den internationale kvindeorganisation Open Door).

Hedvig Strömgrens ægtefælle mente, at der skulle stå, at hun var “flittig og renlig” på hendes gravsten. Men der burde nok også stå, at hun, skønt indvandrer, skænkede dansk videnskab og ikke mindst den danske kulturhistorie meget rige gaver.