Kiel

Kiels gamle bydel, Altstadt, der er opstået mellem en tidligere fjordarm og den inderste del af den nuværende fjord, har et regelmæssigt gadenet. Gågaden Holsteinstraße forbinder Altstadt med det kombinerede forretnings- og forlystelseskvarter Sophienhof nær banegården.

Den genopbyggede Nicolaikirche fra 1200-tallet blev udbygget i gotik i 1300-tallet. Kiels ældste bygning, et tidligere franciskanerkloster fra 1200-tallet, er kun delvis bevaret; af den schauenburgske borg og slottet fra 1200-1600-tallet er en fløj genopbygget i årene 1961-1965, ligesom vestfløjen, Rantzaubau, fra 1697.

Kunstmuseet Kunsthalle zu Kiel rummer hovedsagelig tyske værker fra 1800-tallet til i dag med vægt på kunst med tilknytning til Slesvig-Holstens historie; samlingen omfatter flere danske og norske kunstnere fra Jens Juel og C.W. Eckersberg til Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.

Kiel har desuden et skibsfartsmuseum og et historisk museum.

Kiel blev købstad i 1242 og medlem af Hanseforbundet 1284. Fra 1490 til 1773 var byen under de holstensk-gottorpske grever. Hertug Christian Albrecht grundlagde i 1665 byens universitet.

I perioden 1773-1864 var Kiel under den danske konge og fik øget betydning som Hertugdømmernes hovedstad. Den danske udbygning af infrastrukturen med Ejderkanalen (1784) og landets første jernbane, Kiel-Altona (1844), førte til et økonomisk opsving.

Det tysknationale slesvig-holstenske oprør havde i 1848 sit udgangspunkt i Kiel. Efter krigen i 1864 kom byen under Preussen, og den udbyggedes til støttepunkt for den tyske flåde. Det var et matrosoprør i Kiel, der i 1918 udløste den tyske rådsrevolution.

Under 2. Verdenskrig blev halvdelen af bygningsmassen ødelagt. Fra 1955 til den tyske genforening i 1990 fortsatte byens betydning som militært støttepunkt.

• Kiel (dansk fajancefabrik i Kiel)
• Kieler Omslag
• Christian-Albrechts-Universität zu Kiel