Henry Sidgwick var en britisk filosof og økonom. Fra 1883 var han professor i moralfilosofi i Cambridge, hvor han grundlagde det første kollegium for kvindelige studerende. I sit hovedværk, The Methods of Ethics (1874), beskæftigede Sidgwick sig med det mulige grundlag for rationelt at kunne begrunde moralske påstande, der ifølge ham altid skal være i overensstemmelse med sund fornuft. Tre moralfilosofiske teorier (metoder) blev undersøgt: den etiske intuitionisme, utilitarismen og den egoistiske hedonisme. Han fandt, at de to første er forenelige såvel med hinanden som med sund fornuft, mens hedonismen undertiden strider mod den sunde fornuft. Han skrev endvidere The Principles of Political Economy (1883), der i samtiden var højt anset. Sidgwick var også parapsykologisk interesseret; han var bl.a. medstifter af Society for Psychical Research (se Selskabet for Psykisk Forskning).
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.