Blik mod øst ud over Iraklios moderne bydel. I baggrunden troner Dikti-bjergene, der har en højde på 2148 m. Foto fra 2025.
Iraklio er en by på øen Kreta i Grækenland. Den er hovedby i regionen Kreta (Periféreia Krítis) og samtidig hovedby i regionalenheden Iraklio (Perifereiakí Enótita Irakleíou), der består af otte kommuner og dækker et areal på 2641 km2. Iraklio har 149.501 indbyggere (2021) og ligger centralt på Kretas nordlige kyst. Den er øens administrative og økonomiske centrum.
Iraklion, Herakleion
Regionalenheden Iraklio (Perifereiakí Enótita Irakleíou) er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 opdelt i otte kommuner med en permanent befolkning på 305.017 (2021). Befolkningen i kommunerne fordeler sig således:
Blik mod nord ud over Det Kretiske Hav (To Kritikó Pélagos). Foto fra 2025.
Regionalenheden Iraklio afgrænses i nord af Det Kretiske Hav, i øst af Dikti-bjergene (2148 m), i syd af Det Libyske Hav og i vest af Psiloritis, Kretas højeste bjerg (2456 m).
Området er bjergrigt med mange frodige sletter. Den sydlige Mesara-slette, der gennemløbes af floderne Geropotamos og Anapodaris, er Kretas kornkammer. Her og på sydkysten findes talrige plastikdrivhuse, hvor der produceres grøntsager året rundt. I den nordlige og centrale del findes lave bjerge og små højsletter med mange vinmarker. De vigtigste afgrøder er druer, tomater, olivenolie, kartofler, citrusfrugter, hvede og grøntsager.
Fra Iraklios gamle bydel. Byen består af mange lag. Her et foto fra udgravningerne omkring den venetianske klosterkirke Agios Petros. I området omkring kirken er der fundet grave fra den anden byzantinske periode og spor af beboelse fra den arabiske tid. Foto fra 2025.
I minoisk tid var Iraklio havneby for paladsbyen Knossos. Som romersk havneby fik byen navnet Heracleum, og den blev i 824 udbygget som arabisk borgby med navnet Rabad-al-Khandaq. Med Kretas indlemmelse i Det Byzantinske Rige i 961 fik byen navnet Chandax, og efter venetianernes erobring i 1204 blev navnet ændret til Candia.
Fra 1669 kom byen under tyrkisk herredømme. Først efter Kretas selvstyre i 1897 og genforeningen med Grækenland i 1913 fik byen sit nuværende, oprindelige klassiske navn Iraklio. Byen har gennem historien været ramt af ødelæggelser som følge af en række jordskælv, senest i 1926, og ved tysk bombardement i 1941 under 2. Verdenskrig.
Iraklios venetianske havn med fæstningen Rocca al Mare, der blev opført fra 1523 til 1540. Fæstningen har haft mange navne. Venetianerne kaldte den Rocca al Mare eller Castello al Mare. Under den tyrkiske besættelse hed fæstningen Su Kulesi. Sidstnævnte blev af kretenserne omformet til Koules, som fæstningen i daglig tale kaldes i dag. Foto fra 1900-1902.
Paladsbebyggelsen Knossos, der var et af de vigtigste centre for den minoiske bronzealderkultur på Kreta, ligger omkring 5 km sydøst for Iraklio. Ud over Knossos er regionen rig på arkæologiske udgravninger af forhistoriske bebyggelser og paladser. Et minoisk sommerpalads ved Archanes ligger 15 km syd for Iraklio. Vigtige er de minoiske paladser ved henholdsvis Phaistos, der ligger 63 km sydvest for Iraklio, og Mallia, der ligger 34 km øst for Iraklio. Byen Gortyn, der var et hovedsæde i romertiden, ligger 46 km syd for Iraklio.
Knossos-området blev omkring 1700 f.v.t. ødelagt af et voldsomt jordskælv. Efterfølgende blev paladset genopbygget. Ruinerne af dette ca. 2 ha store palads kan ses på stedet i dag. Det bestod af en gård omgivet af fire fløje.
Iraklios gamle bydel. Fra den travle markedsgade, Odos 1866, udgår en række overdækkede og snævre smøger med kafenioner og tavernaer. Foto fra 2025.
Den gamle bydel med basaragtige gader er omgivet af en 4 km lang venetiansk bymur fra 1400-tallet. Bydelen rummer en lang række betydningsfulde bygningsværker, fx den venetianske fæstning Rocca al Mare ved indgangen til den gamle havn, der blev bygget fra 1523 til 1540. Desuden findes en række betydningsfulde kirkebygninger: Agios Markos kirken fra 1239, Ekaterini-klosterkirken fra 1555, Agios Titos kirken med dens dramatiske historie helt tilbage fra omkring 900 og op til vor tid, dominikanerklosterkirken Agios Petros fra 1200-tallet samt endelig Agios Minas Katedralen, der blev opført fra 1862 til 1895, og som er en af de største neobyzantinske kirker i Grækenland. Desuden kan nævnes Morosini-fontænen og den venetianske Loggia, begge opført omkring 1626. Bygningsværker og monumenter behandles i artiklen om Iraklios arkitektur.
Blandt Iraklios museer bør nævnes Det Arkæologiske Museum, der huser verdens største samling af minoiske kunst. Desuden findes et betydningsfuldt museum for kristen kunst i Ekaterini-klosterkirken, der viser en omfattende samling af byzantinske ikoner og religiøse genstande. Desuden har bydelen et historisk museum, der blandt andet har værker af den kretiske ikonmaler Domenikos Theotokopulos, senere kendt som El Greco, der er født i byen. Museerne behandles i artiklen om Iraklios museer.
I den sydlige Mantinégro-bastion findes den kretiske forfatter Nikos Kazantzakis’ grav. Han er uden for Grækenland bedst kendt for bogen om Alexis Zorbas fra 1946, der i 1964 blev til filmen Zorba the Greek (dansk titel Zorba, Grækeren) instrueret af Michaël Cacoyannis med musik af Mikis Theodorakis.
Uden for den gamle bymur er den stærkt trafikerede moderne bydel karakteriseret ved uniformt og uskønt betonbyggeri, der blev opført efter 2. Verdenskrig.
Iraklio har et moderne universitet og 5 km øst for byen ligger den internationale lufthavn, der er Grækenlands næsttravleste efter Athens internationale lufthavn.
Den eksisterende lufthavn har været i funktion siden 1940'erne og på trods af flere udvidelser kan den ikke længere håndtere tilstrømningen af rejsende. Derfor er en ny stor international lufthavn ved at blive bygget nær byen Kastelli omkring 39 km sydøst for Iraklio. Grundstenen til den nye lufthavn blev lagt i begyndelsen af 2020 og medio 2025 nærmede gennemførelsen af byggeriet sig de 55 %. Man regner med, at lufthavnen kan blive taget i brug i 2027.
Iraklios gamle havn med den venetianske fæstning, der blev opført fra 1532 til 1540, anvendes i dag til mindre fiskerbåde og lystfartøjer. Øst herfor ligger Kretas største trafik- og fragthavn, hvorfra landbrugsprodukter eksporteres til Europa samt forsyner Athenområdet. Herfra er der færge- og flyvebådsforbindelser til Piræus, Rhodos, Kykladeøerne, Italien, Cypern og Egypten.
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.