Der er stor forskel på gennemsnitsalderen i kommunerne. Befolkningen i landkommuner/ø-kommuner som Læsø, Langeland, Fanø og Samsø har den højeste gennemsnitsalder, mens kommuner med den laveste gennemsnitsalder er koncentreret i og omkring de store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

De 10 kommuner med lavest gennemsnitsalder

Kommune Gennemsnitsalder (2025)
Københavns Kommune 36,9 år
Aarhus Kommune 38,2 år
Ishøj Kommune 39,6 år
Vallensbæk Kommune 39,7 år
Høje-Taastrup Kommune 39,7 år
Odense Kommune 40,3 år
Gladsaxe Kommune 40,3 år
Brøndby Kommune 40,4 år
Rødovre Kommune 40,7 år
Hvidovre Kommune 40,7 år

De 10 kommuner med højest gennemsnitsalder

Kommune Gennemsnitsalder (2025)
Læsø Kommune 55,5 år
Langeland Kommune 53,1 år
Ærø Kommune 53,0 år
Samsø Kommune 52,9 år
Fanø Kommune 52,5 år
Odsherred Kommune 50,4 år
Lolland Kommune 49,5 år
Bornholms Regionskommune 49,0 år
Gribskov Kommune 48,2 år
Vordingborg Kommune 48,2 år

Årsager til de store forskelle

De store bykommuner

De store bykommuner er også uddannelsesbyer, og der er derfor en stor tilflytning til disse kommuner af unge fra 18-30 år. Denne store tilflytning er afgørende for aldersgennemsnittet i de pågældende kommuner. Flere af uddannelseskommunernes forstæder er ligeledes påvirket af denne tilflytning og manglende senere fraflytning af de pågældende grupper. Stor tilflytning giver som hovedregel lav gennemsnitsalder.

Det er hovedsagelig personer under 45 år, der flytter mellem kommunerne.

De store bykommuner har lav fertilitet, så det er ikke nyfødte, der påvirker den lave gennemsnitsalder, men de mange unge uddannelsessøgende. En del af disse flytter fra centrene i de store byer til forstæderne eller til provinsen, når de skal have børn.

Landkommunerne

Ø-kommuner og kommuner, der ligger i udkantsområder, har en høj gennemsnitsalder. Her er det hovedsageligt dem, der ikke er fraflyttet på grund af uddannelse eller arbejde, der bebor kommunen. Tilflytningen til disse kommuner er meget begrænset, og fertiliteten er lav. Det er kun få, der realiserer drømme om permanent at flytte til en ø eller til en landsby, og de tilbageblevne borgere på øen eller i udkantkommunen har for de flestes vedkommende fået de børn, som de ønskede.

Den førte politik i kommunen

De fleste kommuner arbejder på at øge tilflytningen og skabe vilkår, der gør det attraktivt for unge at blive boende. Arbejdspladser er en helt afgørende faktor, det gælder både i den offentlige og i den private sektor. Udflytning af statslige arbejdspladser har været anvendt for at 'øge aktiviteten' i udkantområderne. Uddannelsesmuligheder er et andet vigtigt værktøj. Derfor arbejder de fleste kommuner på at sikre, at de får uddannelsespladser til både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Ud over uddannelsespladser er lokale begivenheder et andet vigtigt værktøj, der kan skabe stolthed over at bo i byen eller kommunen, der har en god festival eller et museum, der har vakt national interesse.

På trods af disse bestræbelser faldt befolkning tallet i 2024 i 32 af Danmarks 98 kommuner. Alderssammensætningen er et vigtigt vilkår for den fremtidige udvikling.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig