Jernporten

For at lette sejladsen anlagde allerede den romerske kejser Trajan i begyndelsen af 100-tallet e.v.t. en kanal, som gjorde det muligt at besejle floden med mindre skibe. Den nu 2,5 km lange kanal, der ligger ved byen Sip på den serbiske side, blev i et samarbejde mellem Serbien, Rumænien og Østrig-Ungarn udvidet og forbedret i årene 1891-1896, så skibene kunne sejle uden om klippeskærene neden for Orşova. Sip-kanalen var en blandt flere mindre kanaler på strækningen, der lettede sejladsen. Før kanalerne var tilgængelige, måtte sejlende gå i land ved øen Ada Kaleh og rejse på landsiden til Dobreta-Turnu Severin.

Mellem de rumænske byer Orşova og Dobreta-Turnu Severin opførte man i årene 1964-1972 en dæmning, som gjorde Donau farbar for store skibe, og et stort dobbeltkraftværk med en effekt på ca. 1300 MW. Der var tale om et fælles projekt mellem Rumænien og Jugoslavien, som de to socialistiske landes ledere Gheorghe Gheorghiu-Dej og Josip Broz Tito lagde grundstenen til i 1964. Anlægget, der også fik navnet Jernporten, blev indviet i 1972 og har gennem årene leveret elektricitet til Rumænien og Jugoslavien (senere Serbien).

Dæmningen er 1278 m lang, 448 m bred ved bunden og 40 m høj. Ved hver flodbred er der en dobbeltsluse. Sluserne er 310 m lange, 34 m brede og 4½ m dybe.

Da man byggede dæmningen, hævede man vandstanden med 40 meter på en mere end 100 km strækning bag dæmningen. 26 landsbyer blev oversvømmet. Byen Orşova Veche ('gamle Orşova') med 5000 indbyggere måtte evakueres og Orşova Noua ('nye Orşova') genopbygges. Øen Ada Kaleh tæt på Orşova forsvandt fra jordens overflade og indbyggerne blev evakueret.

Djerdap 2-dæmningen eller Prahovo-dæmningen blev bygget 1977-84. Også den har sluser.

Resultaterne fra det første anlæg var så lovende, at de to lande besluttede at bygge endnu et vandkraftanlæg nogle km længere ned ad Donau. Allerede i 1986 kunne man tage Porţile de Fier II (på serbisk Djerdap II) i brug. Dette anlæg er placeret ved øen Ostrovu Mare (øen ligger i den rumænske del af Donau) midt i floden nær ved den rumænske by Gogosu. Rumænien og Serbien råder således over to af Europas største hydroelektriske anlæg.

Via Trajana hed den vej, romerne anlagde på den serbiske side, da man indledte felttoget mod Dakien i år 105. Vejen var en smal afsats hugget ind i klippesiden, men er nu oversvømmet.

På den serbiske side (vest for Jernporten) huggede man i oldtiden en mindetavle (Tabula Traiana) ud i klippesiden for at ære Kejser Trajans erobring af Dakien. For at bevare mindetavlen skar man den ud af klippen og hævede den 30 meter. På den rumænske side har man i vore dage udhugget et kæmpeportræt af dakernes sidste konge Decebal.

Turister, der sejler gennem Jernporten, kan opleve begge monumenter.

Fra mesolitikum har man fundet levn fra bopladser ved Jernporten. Lokaliteten Lepenski Vir på den serbiske side har velbevarede trapezformede bygninger opført på terrasser samt skulpturer og altre, der synes at afspejle et komplekst og organiseret samfund. Jæger-samlerne fra Lepenski Vir-kulturen mødte ca. 6300-6200 f.v.t. nogle af Europas første bønder, der havde spredt sig sydfra op ad Donaufloden, den såkaldte Starčevo-Körös-Criș-kultur.

Fra Jernporten kender man Europas ældste kendte T-økser, som er økser fremstillet af de midterste del af en hjortetak. De dateres til omkring 6800 f.v.t.

• Porţile de Fier (vandkraftværket)
• Donau (besejlingsforhold)