KL - Kommunernes Landsforening - Historie og formål

Kommunernes Landsforening skiftede i 2001 navn til KL. Logo, KL.

Af KL.

KL er en sammenslutning af de 98 kommuner i Danmark, dannet ved kommunalreformen i 1970 gennem en sammenslutning af Den Danske Købstadsforening (1873), De Samvirkende Sognerådsforeninger (1899) og Foreningen af Bymæssige Kommuner (1916) til Kommunernes Landsforening. I 2001 skiftede foreningen navn til KL.

Faktaboks

Også kendt som: Kommunernes Landsforening

Ved kommunalreformen i 1970 blev antallet af kommuner reduceret fra 1366 til 275. I 2001 fik KL nyt logo og design, og det blev besluttet kun at kalde sammenslutningen KL. Københavns og Frederiksberg Kommuner, der oprindelig stod uden for KL, blev medlemmer i 2005, og ved Strukturreformen i 2007 blev antallet af kommuner reduceret til 98.

KL's formål er at varetage danske kommuners fælles interesser og derved bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed. KL skal dermed være et center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre.

Forhandler løn

KL er af kommunerne bemyndiget til at forhandle generelle løn- og ansættelsesvilkår med personaleorganisationerne, og kun på dette område har KL kompetence til at binde kommunalbestyrelserne.

KL's øverste ledelse er det årlige delegeretmøde, mens den daglige politiske ledelse varetages af en bestyrelse på 17 medlemmer. Bestyrelsen, hvis valgperiode er fire år, består af kommunalbestyrelsesmedlemmer og vælges på det førstkommende delegeretmøde efter et kommunalvalg. Partierne repræsenteres i forhold til de stemmetal, de har fået samle ved kommunalvalget. De to største partier er i perioden 2022-2026 Socialdemokratiet med seks pladser, Venstre med fem, Konservative med tre. Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har hver en plads. Tidligere har Dansk Folkeparti været repræsenteret, lige som lokallisterne også tidligere haft en plads. Bestyrelsen vælger selv sin formand og nedsætter en række udvalg. Det sker formelt på delegeretmødet i marts. Formandsposten og næstformandsposten har siden Strukturreformen været besat af Socialdemokratiet og Venstre nærmest på skift. Nogle gange er der et klart blåt eller rødt flertal, andre gange har Radikale Venstre brugt sin position i midten til at bestemme, hvilket af de to partier, der skulle have formandsposten. Frem til delegeretmødet er formanden Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg. Næstformand er Anders Winnerskjold (S) borgmester i Aarhus.

KL's medlemskommuner i hver region er samlet i kommunekontaktråd (KKR), som er KL's regionale organisationer. Desuden nedsættes et repræsentantskab bestående af alle borgmestre og repræsentanter fra de politiske partier, der er repræsenteret i kommunalbestyrelserne således at repræsentantskabets sammensætning svarer til resultatet ved det seneste kommunalvalg. Repræsentantskabet rådgiver bestyrelsen om større kommunalpolitiske problemstillinger.

400 medarbejdere

KL forhandler hvert år hvert år kommunernes overordnede økonomi med Finansministeriet. Forhandlingerne som foregår op mod sommerferien udmønter sig i en økonomiaftale.

I KL's sekretariat er beskæftiget ca. 400 medarbejdere, som ledes af en direktion med administrerende direktør Kristian Vendelbo i spidsen.

Læs mere i Lex

Eksterne links

KL's hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.