kommunestyre

Kommunale opgaver i Danmark blev indtil udgangen af 2006 varetaget af 268 primærkommuner og 13 amtskommuner. Herudover var Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune primærkommuner, der tillige varetog amtskommunale opgaver.

Denne inddeling i den offentlige sektor blev ændret væsentligt som følge af Strukturreformen: Fra d. 1.1.2007 blev antallet af primærkommuner reduceret til 98, mens amterne blev nedlagt, og fem regioner oprettet. Betydelige opgaveflytninger blev færdiggjort på samme tidspunkt, f.eks blev skatteområdet overflyttet fra kommunerne til staten. Læs mere om kommunestyre – kommunale opgaver.

Den kommunale styrelseslov fastlægger reglerne for kommunerne styrinf. De er i vidt omfang fælles for kommuner og regionsråd. Den øverste myndighed i kommunerne er kommunalbestyrelsen, i regionerne benævnt regionsråd .

Kommunalbestyrelsen vælges for en fireårig periode, og der er ikke mulighed for at opløse kommunalbestyrelsen i valgperioden. Et medlem af kommunalbestyrelsen har ret til at indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender for kommunalbestyrelsen.

På enkelte områder begrænser særlige bestemmelser i lovgivningen kommunalbestyrelsens kompetence ved at henlægge beslutningsbeføjelsen til andre organer. Fx har folkeskolernes skolebestyrelser selvstændig kompetence til at træffe visse beslutninger, og beslutning om tildeling af sociale ydelser til enkeltpersoner såsom udbetaling af kontanthjælp, optagelse på institution og tildeling af hjemmehjælp skal ifølge den sociale lovgivning træffes af et stående udvalg (i almindelighed socialudvalget), hvis afgørelse ikke kan omgøres af kommunalbestyrelsen.

Udvalg. Efter hvert kommunalvalg afholder den nyvalgte kommunalbestyrelse et konstituerende møde. På mødet vælges borgmester og medlemmer til økonomiudvalg og de øvrige stående udvalg, som nedsættes for hele valgperioden. Udvalgenes antal, opgaver og medlemstal er fastlagt i kommunens styrelsesvedtægt, og medlemmerne skal rekrutteres fra kommunalbestyrelsen.

Der skal være et økonomiudvalg og derudover mindst ét stående udvalg. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og må ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal. Borgmesteren er født formand for økonomiudvalget, mens de stående udvalg selv vælger deres formand. Udvalgsformænd kan til enhver tid afsættes af udvalget.

Indenrigsministeriet har udarbejdet en vejledende normalstyrelsesvedtægt for primærkommuner, og den har haft stor betydning for de enkelte primærkommuners valg af udvalgsstruktur.

I normalstyrelsesvedtægten er der foruden økonomiudvalg beskrevet et teknik- og miljøudvalg, et undervisnings- og kulturudvalg og et socialudvalg. I kommuner med kommunalt styrede trafikhavne skal der tillige være et havneudvalg.

Udvalgene kan inden for deres sagsområde træffe afgørelse i alle sager, medmindre sagen skal afgøres af kommunalbestyrelsen. Nogle beslutninger, fx vedtagelse af kommunens budget, vedtagelse af kommunalplan og afgørelser af klager over valg til kommunalbestyrelsen, skal efter lovgivningen træffes af kommunalbestyrelsen. Endvidere kan kommunalbestyrelsen bestemme, at visse spørgsmål skal afgøres af den.

Ethvert medlem af et udvalg har ret til at kræve en udvalgsbeslutning forelagt for kommunalbestyrelsen til afgørelse, inden beslutningen føres ud i livet; undtaget er de ovenfor nævnte beslutninger om tildeling af sociale ydelser. Udvalgenes møder er ikke åbne for offentligheden i modsætning til møderne i kommunalbestyrelsen.

Administration. Den kommunale administration træffer langt de fleste kommunale afgørelser i enkeltsager. Som udgangspunkt kan kommunalbestyrelse og udvalg overlade alle afgørelser til administrationen.

Der er ingen lovbestemmelser om indretningen af den kommunale administration og dens virksomhed, hvorfor der på dette punkt efterhånden er betydelige forskelle mellem de enkelte kommuner. Den enkelte kommunes administration vil oftest afspejle udvalgsstrukturen.

Københavns Kommune samt Odense, Aalborg og Aarhus Kommuner har en styreform, som principielt adskiller sig fra det beskrevne udvalgsstyre. I de nævnte kommuner varetages den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender ikke af et udvalg, men af en magistrat. De enkelte medlemmer af magistraten varetager hver i sin afdeling såvel den umiddelbare forvaltning som den administrative ledelse.

De nævnte store kommuner og Frederiksberg Kommune kan i øvrigt vælge særlige styreformer, der er mellemformer mellem et udvalgsstyre og et magistratsstyre. I Københavns Kommune ændredes styreformen fra og med 1998 til en sådan mellemform.

Statens tilsyn med kommunestyret varetages dels via de særlige klagemyndigheder, der er oprettet inden for bestemte lovgivningsområder, fx Ankestyrelsen, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, dels via kommunaltilsynet. Sidstnævnte varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Boligministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Udviklingen er gået i retning af en mere begrænset tilsynskompetence, bl.a. som følge af de stærkt udbyggede kommunale administrationer, men kan også ses som et udtryk for et ønske om at respektere det kommunale selvstyre. Kommunale beslutninger, der holder sig inden for lovgivningens rammer, skal ikke kunne underkastes prøvelse af andre myndigheder.

Den reaktionsmulighed, som tilsynsmyndighederne hyppigst anvender, er vejledende udtalelser om retsstillingen på et givet område. Tilsynsmyndighederne er tillagt egentlige sanktionsbeføjelser, men de anvendes sjældent.

Hvis en kommunalbestyrelse undlader at træffe en beslutning, som den efter lovgivningen er forpligtet til, kan tilsynsmyndigheden pålægge de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder med henblik på at fremkalde beslutningen.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der groft tilsidesætter deres pligter, kan straffes med bøde. Rejsning af straffesag forudsætter begæring fra tilsynsmyndigheden.

Folketingets Ombudsmand har også indseende med den kommunale forvaltning.

• kommuneres økonomi
• borgmester
• kommunalbestyrelse
• kommunaldirektør
• kommunalvalg
• finanspolitik