Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune havde i 1970’erne og 1980’erne et fald i befolkningstallet på i alt ca. 16 %. Som for hele Københavnsområdet var det to årtier med mindre vækst end i resten af landet, og det var en tid præget af udflytning af mange arbejdspladser. Boligbyggeriet var beskedent, og samtidig blev der gennemsnitligt færre i hver husstand.

Siden 1989/90 har der igen været en stigning i befolkningstallet, der den 1. januar 2025 kom op på 105.840 indbyggere. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 anslår, at befolkningen vil falde til 101.551 i 2050.

Frederiksberg Kommune er særegen ved at være omgivet af Københavns Kommune på alle sider. Denne usædvanlige struktur har overlevet siden 1901, hvor Københavns Kommune blev udvidet med flere forstadskommuner på den anden side af Frederiksberg. Opdelingen har jævnligt været til politisk diskussion, men i Frederiksberg Kommune har der hver gang været tværpolitisk enighed om at forsvare selvstændigheden.

Ved Kommunalreformen i 1970 fik Frederiksberg Kommune sammen med Københavns Kommune den samme status som landets 14 amter. I den kommission, der forberedte Strukturreformen, som trådte i kraft i 2007, var der heller ingen diskussion af kommunens status, og spørgsmålet indgik heller ikke i Folketingets omfattende debatter i 2004 og i 2005 om reformen.

Politisk har Frederiksberg Kommune udgjort en konservativ enklave i den overvejende røde hovedstad. Siden Det Konservative Folkepartis grundlæggelse i 1915 til 2021 har partiet stået i spidsen for kommunen. Det Konservative Folkeparti har senest haft absolut flertal i kommunalbestyrelsen i perioderne 1981‑89 og 2001‑09 og har ved alle kommunalvalg været det største parti. Med 13 ud af 29 pladser var partiet efter valget 16. november 2021 stadig langt det største, men tabte borgmesterposten til socialdemokraterne.

Frederiksberg er ikke den eneste kommune, der har haft konservativt styre i generationer, men kommunen adskiller sig fra bl.a. Gentofte og Hørsholm Kommuner ved, at den ikke er specielt konservativ ved folketingsvalg. Den særlige Frederiksberg- konservatisme giver sig udslag i, at Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalgene henter stemmer fra en meget bred befolkningskreds, der samtidig stemmer helt anderledes ved folketingsvalgene.

Ved folketingsvalget i 2015 fik Det Konservative Folkeparti 5,9 % af stemmerne på Frederiksberg mod mere end seks gange så mange ved kommunalvalget i 2017, hvor partiet fik 37,1 % af stemmerne og dermed 11 ud af 25 pladser.

Ved Strukturreformen i 2007 sad juristen Mads Lebech som borgmester og samtidig som næstformand i Det Konservative Folkeparti på landsplan. Da den dengang 33-årige jurist overtog borgmesterposten i 2001, var han landets yngste borgmester. Oppositionen anerkendte hans arbejde, og det kom ikke til store konflikter i hans borgmestertid.

Ledende konservative på Frederiksberg har historisk ofte spillet en rolle i landspolitik. Det gjaldt også for Mads Lebech. Mens der var ro på Frederiksberg, blev Mads Lebech i 2008 landskendt i sin svære rolle som topforhandler på arbejdsgiversiden ved overenskomstforhandlingerne på det kommunale område. I foråret 2008 strejkede bl.a. sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter landet over, før der blev indgået en ny overenskomst.

I Det Konservative Folkeparti var der i 2008 diskussioner om, hvem der skulle efterfølge Bendt Bendtsen som partiformand. I debatten om en ny leder blev to favoritter fremhævet: Frederiksberg- konservatismens Mads Lebech og højrefløjens Lene Espersen. I januar 2009, inden det kom til afstemninger, trak Mads Lebech sig ud af politik for at blive direktør i Industriens Fond (tidligere Industriens Realkreditfond). Fra 2019 blev han administrerende direktør i Tryghedsgruppen, der står bag TrygFonden og er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg.

Den naturlige afløser som borgmester var Jørgen Glenthøj (K), der havde siddet i kommunalbestyrelsen siden 1994 og havde erfaringer som rådmand. Bag sig havde han et uafsluttet lægestudium og et virke som produktchef i et medicinalfirma. Kommunen fik med ham en mere anonym leder, men samtidig en ihærdig fortaler for at fortsætte den særlige frederiksbergske konservatisme, der var i stand til at inddrage Socialdemokratiet og SF i mange aftaler, selvom deres mandater ikke var nødvendige for at opnå flertal.

Med sin beliggenhed midt i storbyen København har Frederiksberg et erhvervsliv, der er præget af, at plads til boliger og kontorerhverv gennem årtier har givet højere grundpriser og været med at til presse store dele af det traditionelle erhvervsliv ud af kommunen, som i dag stort set ikke har nogen industri og kun få byggevirksomheder. Erhvervslivet er derimod præget af en stor offentlig sektor, detailhandel samt restauranter og caféer. Samtidig rummer kommunen store virksomheder inden for forsikring og rådgivning.

Frederiksberg Kommune er fuldt integreret i det storkøbenhavnske arbejdsmarked. Langt de fleste jobs besættes af pendlere fra Københavns Kommune, men omvendt er der også mange Frederiksbergborgere, der pendler til arbejde i København og forstadskommunerne. Samtidig er arbejdsmarkedet præget af efterspørgsel på veluddannet arbejdskraft. Det skyldes ikke mindst den store offentlige sektor med flere universiteter og andre uddannelsesinstitutioner samt Frederiksberg Hospital, der alle efterspørger højtuddannet arbejdskraft.

81,4 % Frederiksbergborgere i alderen 30‑34 år havde i 2024 en videregående uddannelse, mod et landsgennemsnit på 57,0 %. Det gør Frederiksbergborgerne til nogle af de mest veluddannede i landet. En medvirkende årsag er kommunens mange uddannelsesinstitutioner.

Et nyfødt barn i Frederiksberg Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 82,4 år, hvilket er næsten et år mere end landsgennemsnittet på 81,5 år. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 85,7 % af den voksne befolkning i Frederiksberg Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Målt på gennemsnittet havde Frederiksbergborgerne en disponibel indkomst på 329.000 kr. i 2023, hvilket er 49.000 kr. højere end landsgennemsnittet på 280.000 kr. Også når det gælder den gennemsnitlige nettofamilieformue, ligger kommunens borgere højere end landsgennemsnittet, nemlig på 2.928.000 kr. i 2020 mod et landsgennemsnit på 2.259.000 kr.

• Region Østdanmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Frederiksberg Kommune