Kangerlussuaq er en 75 km lang østgrønlandsk fjord, der munder ud i Danmark Stræde. På nordsiden er den berømte geologiske lokalitet Skærgårdsintrusionen.
Faktaboks
- Etymologi
-
Kangerlussuaq er grønlandsk med betydningen 'den store fjord'.
Inderst i fjorden er den store Kangerlussuaq Gletsjer. Den er voldsomt påvirket af klimaforandringer, og gletsjerfronten har siden år 2000 trukket sig 10 km tilbage. Syd for gletsjeren er det 35 km2 store Gardiner-komplekset.
Fjorden blev navngivet af Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland 1898-1900 under ledelse af G.C. Amdrup. Han har lagt navn til en lille 15 km lang sidefjord, Amdrup Fjord, lidt inde i Kangerlussuaq. På nordsiden af Amdrup Fjord er den store Kangerlussuaq Intrusion, der bl.a. har typelokaliteten for kentbrooksit. Kangerlussuaq Intrusion er Østgrønlands største eksponerede intrusion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.