Faktaboks

Karl Radek

Karl Berngardovitj Radek; født Karl Sobelsohn; pseudonymer Parabellum, Struthahn

Født
31. oktober 1885, Lemberg, Galicien, Østrig-Ungarn; nu Lviv i Ukraine
Død
19. maj 1939, Formentlig i Nertjinsk, Sovjetunionen, nu i Rusland
Levetid - kommentar
Dødstidspunktet og dødsstedet er formodet

Karl Radek var en sovjetisk journalist og politiker.

Radek var før 1914 aktiv i den russiske og centraleuropæiske socialistiske bevægelse og kom under 1. Verdenskrig i forbindelse med Lenin. Efter 1918 var han aktiv i opbygningen af det kommunistiske parti KPD i Tyskland.

Radek var fra 1919 medlem af Sovjetunionens Kommunistiske Partis (SUKP's) centralkomité og fra 1920 af eksekutivkomiteen i den kommunistiske internationale Komintern. Som tilhænger af Lev Trotskij mistede han i 1924 sin indflydelse.

Efter 1929 steg hans indflydelse dog på ny, bl.a. som udenrigsredaktør på avisen Izvestija. I 1937 blev Radek idømt en fængselsstraf og menes død i 1939.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig