Korinth (by og amt i Grækenland)

Amtet, som har et areal på 2290 km² og 154.624 indbyggere (2001), er bjergrigt med frugtbare dale og kyststrækninger i nord. Den vestlige del er domineret af Killinibjerget (2374 m) og i øst af store skovområder. I nord afgrænses amtet af Den Korinthiske Bugt, og her findes mange turist- og badebyer. Byen Loutraki nordøst for Korinth by er en af Grækenlands største kur- og badebyer med en betydelig charterturisme. Landbruget er hovederhvervet med et samlet opdyrket areal på 880 km², der dyrkes primært citrusfrugter, tomater, hvede, oliven, kartofler, druer og tobak. Der er en omfattende produktion og eksport af korender. Trods afindustrialisering i 1980-1990'erne er der en betydelig industriel produktion af fødevarer, benzin, olieprodukter, el-apparater, metalprodukter, træ, beklædning, marmor og keramiske produkter. Ud over det antikke Korinth har amtet en række andre seværdigheder, bl.a. Heratemplet ved Kap Ireo, det antikke Kleones, Zeustemplet ved Nemea, Poseidontemplet ved Isthmia, Korinthkanalen og mange klostre.

Korinth var i antikken den største og rigeste by på Peloponnes. Den var centrum for en bystat på ca. 900 km² med havnebyerne Lechaion og Kenchreai. Korinth var et knudepunkt for samkvem mellem grækerne på Peloponnes og i Centralgrækenland og for handelen mellem de græske bystater i Det Ægæiske Hav og bystaterne på Sicilien og i Syditalien. Korinth var moderby for talrige kolonier; de største var Syrakus på Sicilien, Korkyra i Det Joniske Hav og Poteidaia på Chalkidike. Korinth bestyrede også Poseidonhelligdommen ved Isthmia, hvor De Isthmiske Lege blev afholdt.

Korinth var oprindelig et kongedømme, men fra ca. 747 f.v.t. et aristokrati domineret af bakchiadernes klan. Fra ca. 657 f.v.t. blev Korinth regeret af tyrannerne Kypselos, hans søn Periandros og dennes nevø Psammetichos (ca. 587-585 f.v.t.). Efter tyrannernes fald blev byen styret af et oligarkisk firsmandsråd.

Korinth var næsten altid Spartas allierede og medlem af Det Peloponnesiske Forbund, og den korinthiske eskadre udgjorde kernen i forbundets flåde. I hellenistisk tid var Korinth skiftevis makedonsk garnisonsby og medlem af Det Achaiske Forbund. Efter romernes sejr over forbundet i 146 f.v.t. blev Korinth ødelagt. Byen blev jævnet med jorden, alle mænd dræbt, og kvinder og børn solgt som slaver. Først i 44 f.vt. blev byen under navnet Colonia Laus Julia Corinthus gengrundlagt af Cæsar.

Korinth var en af de vigtigste handelsbyer i den romerske kejsertid, og guvernøren over provinsen Achaia havde sæde her. Byen blev endvidere et centrum for den tidlige kristendom. Efter Romerrigets deling i 395 kom Korinth til den østlige rigshalvdel og havde fortsat en vis betydning i Det Byzantinske Rige. Betydningen svandt dog, som middelalderen skred frem, og med tyrkernes erobring i 1458 var dens rolle udspillet.

Det antikke Korinth ligger ved foden af det 575 m høje Akrokorinth. Dele af den ca. 10 km lange bymur går tilbage til 600-tallet f.v.t. Over Isthmen blev der i 500-tallet f.v.t. anlagt et ca. 6 km langt stenbelagt slæbespor, diolkos, hvor gods og måske små skibe kunne trækkes mellem Den Korinthiske og Den Saroniske Bugt. De ældste synlige rester af bygninger i Korinth er Apollontemplet fra 500-tallet f.v.t. Man har bl.a. udgravet området omkring det romerske forum, Asklepioshelligdommen, Pottemagerkvarteret samt Demeter- og Korehelligdommen, som var en af de mange helligdomme, der lå langs vejen til Akrokorinth. På toppen af Akrokorinth lå et Afroditetempel, hvortil var knyttet kvinder, der prostituerede sig til Afrodites ære.

De fleste bygninger er romerske og om- eller overbygget, og bl.a. er mange templer bevaret fra det romerske Korinth.

• Grækenland