LASIK

Indgrebet udføres i lokalbedøvelse med bedøvende øjendråber. Ved hjælp af et specialinstrument (mikrokeratom), der suges fast til hornhindens overflade ved et kraftigt vakuum, skæres en tynd flap af hornhindens yderste del. En sådan overfladisk hornhinde-flap kan også laves med en femtosekund-laser.

Hornhinde-flappen foldes til side, så hornhindens lysbrydning kan ændres ved at behandle det blotlagte hornhindestroma (hornhindens støttevæv) med en excimerlaser. Når hornhindens overfladekrumning er justeret, så den bedst muligt korrigerer øjets brydningsfejl, foldes hornhindeflappen tilbage på plads over den laserbehandlede stromaoverflade. Øjenoverfladen kan dækkes af en såkaldt bandagelinse, som gerne fjernes i løbet af en uges tid, når hornhindeflappen er tilstrækkeligt fastgjort.

Sammenlignet med ordinær excimerlaser-behandling, såkaldt fotorefraktiv keratektomi (PRK) har LASIK den fordel, at personen hurtigere opnår stabile brydningsforhold og oplever færre smerter i forbindelse med indgrebet.

Ved LASIK kan opstå komplikationer, som man ikke ser efter excimerlaser-behandling alene. Særligt frygtet er en svækkelse af hornhindekrumningens stabilitet, som kan føre til en udposning af hornhindens centrale del (hornhindeektasi). Dette sker hovedsageligt, hvis den tilbageværende hornhindetykkelse er for lille efter at flapdannelse og excimerlaserbehandling er udført. LASIK bør derfor kun overvejes, hvis hornhinden har en vis tykkelse, og at der ikke er tegn på, at personen kan være disponeret for udvikling af keratokonus. Keratoconus er en sygdom, hvor hornhinden udtyndes og tilspidses, hvilket medfører ringere syn. Andre aktuelle komplikationer ved LASIK er, at hornhindeflappen beskadiges, ikke fastgøres tilstrækkeligt, eller at der opstår indvækst af hornhindeepitel under flappen efter operationen.

• øjnene
• syn
• refraktionskirurgi
• LASEK