Refraktionskirurgi er operative indgreb, der udføres for at ændre øjets lysbrydningsforhold og dermed behandle en persons nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl (astigmatisme). I dag foregår de fleste refraktionskirurgiske indgreb med excimerlaser. Med forskellige anvendelser af laseren kan et bredt spektrum af nærsynethed, moderat skæve hornhinder og langsynethed opereres.

Metoder

Med excimerlaseren kan man ved stadige forbedringer af selve laserapparaterne, tilhørende software, apparatur til nøjagtig kortlægning af personens præoperative brydningsfejl og forskellige anvendelser af laseren (PRK, LASIK, LASEK, KLEx) behandle et ganske bredt spektrum af nærsynethed. Laseren er også velegnet ved moderat astigmatisme og ved mindre grader af langsynethed. Præcisionen, når det gælder om at give personen et tilfredsstillende "brillefrit" afstandssyn, er generelt god, men er bedst ved lettere grader af brydningsfejl, især nærsynethed.

Nærsynethed og langsynethed kan også behandles ved hjælp af linser, der kan opereres ind i øjet som tillæg til den naturlige linse. Ved udtalt nærsynethed vil fjernelse af øjenlinsen reducere eller eliminere nærsynetheden. På samme måde som ved operation for grå stær kan en klar linse fjernes og erstattes af en kunstig linse med styrke tilpasset korrektion af personens brydningsfejl. Når den naturlige linse fjernes, mister øjet sin eventuelle tilbageværende akkommodationsevne.

Risici

Som ethvert andet kirurgisk indgreb indebærer refraktionskirurgi en potentiel risiko for ulemper og i værste fald for synstruende bivirkninger. Grundig mundtlig og skriftlig information til personen om prognose og risici er vigtig før eventuel operation, så vedkommende kan vurdere, om den pågældende bør gennemgå et sådant indgreb eller fortsætte som tidligere med briller eller kontaktlinser.

Historisk baggrund

Refraktionskirurgi i stor skala startede i slutningen af 1970'erne, da man begyndte med operation af nærsynethed ved hjælp af radiær keratotomi. Med en diamantkniv udførtes på fri hånd meget dybe, næsten gennemgående radiale snit i hornhinden. Snittene startede uden for en central zone med en diameter på tre til fire millimeter og gik helt ud til hornhindens periferi og reducerede hornhindens krumning og dermed dens brydende kraft. Et lignende indgreb med diamantkniv, men med snit på tværs af hornhindens mest krumme akse (transversal eller arcuat keratotomi), blev samtidig introduceret for at behandle skæve hornhinder (astigmatisme). Ved at kombinere både radiær og transversal keratotomi kunne man behandle nærsynethed og astigmatisme samtidigt.

Fra begyndelsen af 1990'erne blev excimerlaseren taget i brug ved refraktionskirurgi, og derefter blev radiær keratotomi stadig sjældnere udført, og metoden har i vore dage kun historisk interesse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig