Letlands historie fra Reformationen til 1850

Letlands historie i tiden inden Reformationen behandles i artiklerne Letlands forhistorie og Letlands historie i middelalderen, mens artiklen om Letlands historie efter 1850 beskriver den senere udvikling.

Tidspunktet for Reformationen i Letland var forskelligt i de enkelte dele af landet, og til visse dele nåede Reformationen aldrig. Riga kom ikke blot først i hele nuværende Letland, men var også i 1522 den første storby i hele verden, der lukkede klostrene og indførte luthersk gudstjeneste. Indtil den nye tro blev fremherskende i store dele af nuværende Letland, gik der dog flere årtier.

I middelalderen udgjorde det nuværende Letlands område (sammen med det nuværende Estlands område) en del af en konføderation bestående af en ordensstat og nogle fyrstbispedømmer. Delvis som følge af Reformationen gik denne konstruktion i opløsning og blev delt i 1561.

Der opstod Livland, Kurland og Polsk Livland, som udviklede sig meget forskelligt under henholdsvis svensk, polsk og russisk styre, ikke mindst i religiøs henseende. Den nordlige halvdel af Livland tilhører nu Estland. Derfor må Letlands ældre historie altid ses ud fra de tre territorier og for Livlands vedkommende desuden i sammenhæng med Estlands historie.

Først i 1918 opstod staten Letland, der samler alle lettisktalende.

For mere information om Letlands historie fra Reformationen til 1850 se de enkelte territorier, der fandtes på Letlands område i denne periode: Den Tyske Ordens livlandske gren, ærkefyrstbispedømmet Riga, fyrstbispedømmet Kurland, Pilten, Riga, Livland, Polsk Livland og Kurland.