Livernes flag, som blev skabt i 1923. Det viser livernes land, som en fisker ser det fra havet: først det blå vand, så den hvide strand og langt borte den grønne skov.

Liverne er et oprindeligt folk i Letland. De kendes fra omkring år 1000 som bosat langs kysterne af Riga Bugt i det nordlige Kurland og i Livland (som de har givet navn til). I 2025 er der kun få liver tilbage.

Faktaboks

Også kendt som

på livisk līvlizt og rāndalizt; sidstnævnte betyder ‘kystfolk’

Livernes sprog

I 1863 udkom Matthæusevangeliet i livisk oversættelse, både på den vestlige dialekt (fra Kurland) og på den østlige dialekt (fra Livland). Det var de to første bøger, som blev trykt på livisk. Her en side med begyndelsen af Bjergprædikenen (kap. 5, 3–13) i den vestlige dialekt.

Deres sprog livisk er et østersøfinsk sprog, dvs. nært beslægtet med bl.a. estisk og finsk. Sproget udvikledes aldrig til kirkesprog og først meget sent til skriftsprog.

Assimilationen

I århundredernes løb blev liverne assimileret ind i den lettiske befolkning. I 1800-tallets folketællinger fortegnedes mellem 2000 og 2500 liver, i 1920'erne og 1930'erne omtrent 1000, men efter 2. Verdenskrig kun omtrent 100.

Tilbagegangen skyldes ikke mindst fraflytningen fra kystområdet. Den fandt sted, dels fordi det var et lukket militært område, dels fordi der fandtes flere erhvervsmuligheder i byerne.

Den sidste person, der havde livisk som modersmål, døde i 2013 i Canada.

Revitalisering af livisk sprog og kultur

Efter Letlands fornyede uafhængighed fik liverne i 1991 status som et oprindeligt folk. Blandt efterkommerne af liverne udviklede sig nu et lille, men aktivt miljø med det formål at genoplive livisk sprog og kultur. Der undervises i sproget på Letlands Universitet.

I 1920'erne og 1930'erne synes drivkræfterne bag livisk kulturs bevarelse frem for alt at være kommet fra Estland og Finland.

Dansk bidrag til forskningshistorien

Sprogforskeren Andreas Johan Sjögren (1794-1855) fra Finland og hans tysk-baltiske fagfælle Ferdinand Johann Wiedemann (1805-1887) fra det nuværende Estland publicerede i 1800-tallet grundlæggende forskning om liverne og livisk. Deres sproglige baggrund gjorde dog, at de ikke bemærkede en vigtig detalje: Da den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen i 1890 fik lejlighed til at tale med en livisk sømand i København, opdagede han, at stød ligesom på dansk er et betydningsadskillende element i livisk udtale. Stødet i livisk udvikledes sandsynligvis under indflydelse fra lettisk.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig