Limoges

Porcelænsfremstillingen i Limoges er verdensberømt; den er baseret på kaolinforekomster syd for byen og blomstrede op fra slutningen af 1700-t. med en mængde små virksomheder, der omkring år 1900 beskæftigede ca. 15.000 mennesker. Porcelænsfremstillingen medførte en kraftig byvækst, og at Limoges blev en stærk bastion for arbejderpartierne; nogle af de første arbejderbevægelser i Frankrig opstod her. Konkurrence fra lavtlønslande har siden kraftigt reduceret byens beskæftigelse i branchen. Til gengæld er der udviklet en fremstilling af teknisk porcelæn, ligesom forskningsinstitutioner fokuserer på keramiske materialer.

Vigtig er også fremstillingen af elektriske apparater i det multinationale, familieejede firma Legrand med hovedsæde og flere fabrikker i byen. Egnsudviklingsstøtte medførte i 1960'erne en tilflytning af industri, men den er ophørt; servicesektoren er trængt under den befolknings- og erhvervsmæssige tilbagegang i oplandet, og byens folketal er aftagende.

Navnet Limoges stammer fra det keltiske folkeslag limovicerne. I middelalderen var byen kendt for sin emaljefremstilling og for Saint Martial-klostrets berømte skole og samling af illuminerede håndskrifter. I 1100-tallet gjorde Bernart de Ventadorn den lokale dialekt berømt i sin trubadurdigtning, og i 1700-tallet blev Limoges kendt, da Jacques Turgot tog initiativet til porcelænsfremstilling.

• limousinsk
• Limousin