Lone Dybkjær

Faktaboks

Lone Dybkjær

Født: 23. maj 1940
Død: 20. juli 2020

Lone Dybkjær som miljøminister. Foto fra 1989.

Af ©Christen Hansen..

Licens: Begrænset anvendelse

Lone Dybkjær var en dansk politiker, der var uddannet civilingeniør. Hun var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre i perioderne 1973-1977, 1979-1994 og 2005-2011. Hun var miljøminister i årene 1988-1990. 1994-2004 var hun medlem af EU-Parlamentet.

Som miljøminister formåede Lone Dybkjær at give miljøspørgsmål en fremtrædende placering, og hun fik lagt grundstenene til en miljøreform, der samlede miljølovgivningen i fem hovedlove.

Lone Dybkjær var gennem hele sit liv dybt engageret i ligestilling og kvinders rettigheder – også i Bangladesh, hvor hun var en af hovedkræfterne bag etableringen af Asian University for Women i år 2000.

Baggrund og uddannelse

Lone Dybkjær var datter af fuldmægtig Else Katrine Jensen (1902-1961) og afdelingsarkitekt Kristian Vincents (1906-2000). Hun voksede op sammen med en tre år yngre bror i et akademikerhjem i Rungsted. Moderen blev syg, da Lone Dybkjær var 14 år, og døde syv år senere. Da hun var nært knyttet til sin mor, satte hendes sygdom og tidlige død sig stærke følelsesmæssige spor. Lone Dybkjær tog studentereksamen fra Rungsted Statsskole i 1958.

Uddannelse til civilingeniør

Lone Dybkjær var fra hun var helt ung fast besluttet på at blive økonomisk uafhængig og valgte en uddannelse, hvor hun var sikker på ikke at blive arbejdsløs. Da hun var færdig som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole (DTH, det senere Danmarks Tekniske Universitet) i 1964, blev hun ansat ved Akademiet for de Tekniske Videnskaber og blev kendt som en samfundsorienteret tekniker.

I perioden 1966-1970 arbejdede Lone Dybkjær i Medicoteknikudvalget, der havde til opgave at formidle forbindelse mellem medicinalforskning og læger. Herefter blev hun leder af Informationssekretariatet ved DTH og Danmarks Ingeniørakademi for i 1977 at blive konsulent for Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Lone Dybkjær var gift med civilingeniør Ib Dybkjær (1939-2005) fra 1964 til 1980 og sammen fik de to døtre. Hun var gift med politikeren Poul Nyrup Rasmussen 1994-2020.

Lone Dybkjærs politisk karriere

Lone Dybkjær havde meldt sig ind i Det Radikale Venstre (RV) i 1968. Det politiske engagement blev vakt gennem studenter- og ulandsarbejde. I tre år arbejdede hun sideløbende med sit fuldtidsjob frivilligt i et internationalt studentercenter, som tog sig af studenter fra udviklingslandene.

Lone Dybkjær blev landskendt på det radikale landsmøde i 1970, da hun protesterede mod den stive mødeform, og det hun oplevede som kønsdiskriminering. Hun ønskede, at der skulle vælges ligestillingsudvalg i stedet for kvindeudvalg.

Folketingsmedlem

I 1973 stillede Lone Dybkjær op og blev valgt til Folketinget. På det tidspunkt havde hun to små børn og et fuldtidsjob ved siden af. Hun var medlem af Folketinget indtil 1977, men de sidste to år havde hun orlov fra sit arbejde. I årene 1977-1979 var hun formand for Børnekommissionen. Hun sad igen i Folketinget 1979-1994 og fra 2005 til 2011.

I Folketinget var Lone Dybkjær De Radikales ordfører på energi-, arbejdsmarkeds- og miljøområdet. 1987-1988 var hun udenrigspolitisk ordfører. I 1980'erne under Poul Schlüters firkløverregeringer støttede RV regeringens økonomiske politik, men var også en del af det alternative flertal i Folketinget, som bestod af Socialdemokratiet, SF, VS og RV som tvang regeringen til at føre en politik, den ikke var enig i på miljøområdet, retsområdet og på sikkerhedspolitikken. Men efter valget i 1988 blev De Radikale en del af regeringen. Det betød, at det alternative flertal forsvandt, og Lone Dybkjær blev miljøminister.

Miljøminister 1988-1990

Selvom Lone Dybkjær fra starten havde tilhørt den fløj i RV, der gik ind for samarbejde med Socialdemokratiet, støttede hun partiets deltagelse i KVR-regeringen efter valget. Foruden RV bestod regeringen af Det Konservative Folkeparti og Venstre, og De Radikale fik sine to første kvindelige ministre, socialminister Aase Olesen og miljøminister Lone Dybkjær.

I 1980’erne havde Lone Dybkjær været en del af det alternative grønne flertal i Folketinget, men da hun blev minister, forsøgte hun at trække magten tilbage til ministeriet og gøre op med den enkeltsagspolitik, hun som oppositionspolitiker havde været med til at føre. Nu drejede det sig om at få mest miljø for pengene, og hun forsøgte at få et samarbejde i stand med landbrug og industri.

Embedsmændene, som havde fået megen magt under hendes forgænger Christian Christensen på grund af den uklare magtstruktur med det alternative flertal i Folketinget, fik beskåret deres indflydelse, fordi Lone Dybkjær ønskede at slå fast, at det var hende som minister, der bestemte.

I Lone Dybkjærs korte ministertid frem til 1990 blev grundstenene lagt til en miljøreform, der tog udgangspunkt i Brundtlandrapporten, der var blevet udgivet af en FN-kommission i 1987. Reformen byggede på helhedsorientering og samlede miljølovgivningen i fem hovedlove. Samtidig blev klagesystemet forenklet og decentraliseret.

Ægteskab og politik

Lone Dybkjær blev i 1994 gift med den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Som "førstedame" frem til 2001 var hun bl.a. med på Marienborg, da den amerikanske præsident Bill Clinton gæstede Danmark i 2001.

Bill Clinton, Lone Dybkjær og Poul Nyrup Rasmussen

Af Mads Winther/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1992 blev Lone Dybkjær forlovet med Socialdemokratiets nye formand, Poul Nyrup Rasmussen. De blev gift i 1994, og på det tidspunkt var Poul Nyrup Rasmussen statsminister. Det betød, at Lone Dybkjær måtte nedtone sin indenrigspolitiske karriere og leve en mere anonym politisk tilværelse. Hun var skuffet over ikke at få tilbudt en af de radikale ministerposter, men forsøgte at skabe en politisk platform uden for Folketinget.

Lone Dybkjær var på tale til posten som direktør for FN's miljøprogram UNEP i Nairobi og stillede i 1992 op til formandsposten i FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger)

Medlem af Europaparlamentet

Lone Dybkjær. Foto ca. 2005.

Af Radikale Venstre.

Licens: Begrænset anvendelse

På det radikale landsmøde i 1993 blev Lone Dybkjær partiets kandidat til Europa-Parlamentet, og ved valget i 1994 sikrede hun for første gang RV en plads i parlamentet. Det lykkedes hende næsten at firedoble antallet af radikale stemmer sammenlignet med valget i 1989.

I Europa-Parlamentet var Lone Dybkjær meget aktiv på miljøområdet og medlem af miljøudvalget, kvindeudvalget og forfatningsudvalget. Fra 1999 var hun 1. næstformand for parlamentets miljøudvalg. I 2005 stillede hun atter op til Folketinget og blev valgt, men genopstillede ikke ved valget i 2011. Fra 2005 til 2011 var hun ligestillings-og europaordfører.

Øvrige tillidsposter

Lone Dybkjær havde en række tillidsposter. Hun var formand for bestyrelsen for Datacentralen 1991-1996, medlem af IT-sikkerhedsrådet 1996-1999 og præsident for Osteoporoseforeningen fra 1994 til 2000. Hun var formand for Arbejdsmiljøinstituttet (det senere Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) 1998-2001. Desuden var hun medlem af Task Force on Higher Education 1997-1999 og medlem af bestyrelsen for Oslocentret for Fred og Menneskerettigheder fra 2006.

Lone Dybkjær var medformand for ligestillingsorganisationen Gender Task Force, der med støtte fra OSCE arbejder for bedre vilkår for kvinder i sydøsteuropæiske lande. I 2009 blev hun adjungeret professor ved Aalborg Universitet, hvor hun især var tilknyttet studiet humanistisk informatik.

Lone Dybkjær Fonden

Efter Lone Dybkjærs død i 2020 foreslog grundlæggeren af Asian University for Women, Kama Ahmad, at stifte Lone Dybkjær Fonden med det formål at fremme videregående uddannelse af kvinder, primært i Asien og Mellemøsten. Fonden uddeler legater til økonomisk dårligt stillede studerende, så de kan få adgang til en videregående uddannelse.

Udgivelser og udmærkelser

Lone Dybkjær var i 1993 med til at udarbejde en betænkning om statslige aktieselskaber og i 1994 en betænkning om infosamfundet år 2000. Sine tanker om politik fremlagde hun i bogen Uden for talerrækken, 1998. Desuden skrev hun bogen Det forunderlige parlament (1999 og 2002)

Lone Dybkjær blev kåret til årets kvinde i ugebladet Hjemmet i 1976 og til årets cyklist af Danmarks Cyklistforbund i 1989. I 2007 kårede Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske hende til årets politiker.

I 1993 fik Lone Dybkjær Birdlife-prisen af Dansk Ornitologisk Forening. Prisen gives til en politiker, der i særlig grad har ydet en indsats for natur og fuglebeskyttelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Danske politikere efter 1918

Hanne Rasmussen

Cand.mag.