Kirken består af et langhus med et romansk midtparti af marksten og enkelte kridtkvadre i bygningens hjørner, sengotiske vest- og østforlængelser, et højgotisk tårn mod nord, et sengotisk kapel mod syd og et kapel fra omkring 1765 mod nord.
I den ældste del af bygningen er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Over hvælvene er der spor efter to oprindelige vinduer, mens de oprindelige døre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, er helt forsvundet. I korgavlen findes en billedsten med en løve, der æder en mand, som antages at stamme fra det romanske kor, som blev revet ned i 1400-tallet.
Tårnet, som noget usædvanligt ligger mod nord frem for mod vest, blev opført som den første tilbygning omkring år 1400. Som med de senere gotiske tilbygninger er det bygget i munkesten. Oprindeligt var det opført med tre stokværk (etager), men i sengotisk tid blev det forhøjet med yderligere to. Øverst har tårnet saddeltag med trappeformede kamtakkede gavle i nord og syd, som hver er udsmykket med syv blændinger, dvs. dekorative murnicher.
I slutningen af 1400-tallet blev kirkens karakter ændret, da skibet blev forlænget med tre en halv meter mod vest, og skibet fik hvælvede lofter. Ligesom på tårnet har vestforlængelsen en gavl, der er udsmykket med kamtakker og slanke højblændinger.
Nogenlunde samtidigt blev det oprindelige romanske kor revet ned og erstattet af en østforlængelse af skibet, som foruden munkesten også indeholder flere kridtkvadre i murværket, som formodentlig er fra det nedrevne kor. Det spidsbuede vindue over alteret er oprindeligt, men er i nyere tid genåbnet efter at have stået som en tilmuret blænding. Også østforlængelsen har gavl med kamtakker og blændingsdekoration.
Kapellet syd for skibet fungerer i dag som korsarm, men har tidligere fungeret som våbenhus, privat kapel og dåbskapel. I vestvæggen ses en blænding, som er et spor efter et oprindeligt vindue, mens de nuværende vinduer er senere tilføjelser.
Nordkapellets karakter adskiller sig noget fra de andre bygningsdele, både i byggemateriale, gule teglsten, de rødkalkede vægge og det afvalmede tag, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader. Det er fra omkring 1765 og blev oprindeligt opført som en åben begravelse for familierne Lowson og Barchmann. I dag er det indrettet som menighedslokale.
Indvendigt fremtræder kirkerummet lyst med sine hvide vægge, store vinduer og de rigt dekorerede hvælvede lofter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.