Megalopolis var en antik græsk bystat i det sydlige Arkadien, grundlagt i 368 f.v.t. af Det Arkadiske Forbund ved en synoikisme af mindst 20 og højst 39 mindre byer, måske som forbundshovedstad. Efter forbundets sammenbrud søgte dele af megalopolitanerne i 361 f.Kr. at vende tilbage til de forladte byer, men oprøret blev nedkæmpet.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn betyder 'den store by' på græsk.

Megalopolis var tænkt som Arkadiens bastion mod Sparta, som Megalopolis ofte førte krig mod. I 352 f.v.t. kom det til en større krig med deltagelse af adskillige bystater, og i 331 f.v.t. belejrede den spartanske konge Agis 3. Megalopolis som led i et oprør mod Makedonien, der havde gode relationer til byen.

I 235 f.v.t. blev Megalopolis medlem af Det Achaiske Forbund, og de øvrige arkadiske bystater fulgte snart efter. Den i klassisk tid store by blev siden hen tyndt befolket, hvilket førte til komedieverset "den store by er en stor ødemark".

Historikeren Polybios og statsmanden Filopoimen var begge fra Megalopolis.

Arkæologiske levn

De vigtigste ruiner fra Megalopolis er teatret, som er Grækenlands største med plads til ca. 20.000 mennesker, den mægtige forbundsmødesal Thersilion, dele af den ca. 9 km lange bymur samt torvet, der har en søjlehal og et Zeustempel.

Andre byer ved navn Megalopolis

Også andre bar i antikken navnet Megalopolis, bl.a. den i Lilleasien, der også hed Sebaste; den nuværende tyrkiske by Sivas.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig