Megara (oldgræsk bystat)

Megara var en oldgræsk bystat på Isthmen, lidt øst for Korinth. Dens territorium var på ca. 400 km² med havnebyerne Nisaia ved Den Saroniske Bugt og Pegai ved Den Korinthiske Bugt. Megara var et knudepunkt for handel og kommunikation mellem Peloponnes og Centralgrækenland, og bystaten var ofte kastebold i krigene mellem de store nabostater Korinth i sydvest og Athen i nord.

I arkaisk tid var Megara en af de betydeligste kolonisatorer og moderby for bl.a. Megara Hyblaia på Sicilien, grundlagt ca. 728 f.v.t., og Byzantion ved Bosporus, grundlagt ca. 668 f.v.t. Fra ca. 640 til ca. 620 f.v.t. blev Megara styret af tyrannen Theagenes, som støttede et mislykket kupforsøg i Athen. Efter hans fald fik bystaten en oligarkisk forfatning med en ideologi, der spores i Theognis' elegiske vers.

Fra ca. 500 f.v.t. var Megara medlem af Det Peloponnesiske Forbund, og et athensk dekret fra 432 f.v.t. om at udelukke Megara fra torvet i Athen og fra alle athensk kontrollerede havne var en vigtig årsag til Den Peloponnesiske Krigs udbrud i 431 f.v.t.

Megara lod i det sene 500-tal f.v.t. et skatkammer (thesauros) opføre i Olympia.