Faktaboks

Michael Marcussen

MicMac

Født
9. januar 1955, Roskilde

Michael Marcussen er en forhenværende cykelrytter, der dominerede dansk cykelsport i 1980'erne.

Michael Marcussens karriere

Michael Marcussen blev i 1983 verdensmester i pointløb i Zürich. Han er desuden to gange noteret for både VM-sølv og VM-bronze i disciplinen.

To gange (i 1980 og 1984) deltog Marcussen ved De Olympiske Lege. Han var dansk fanebærer i 1984.

Marcussen kørte i alt 36 seksdagesløb i sin karriere; han vandt i Perth i 1989 sammen med Kim Eriksen (f. 1964). Marcussen var desuden ekstremt dominerende i den danske A-klasse i 1980’erne.

Priser

I både 1981 og 1983 blev Michael Marcussen kåret som Årets Cykelrytter i Danmark, og i 1983 modtog han desuden B.T. Guld for årets sportspræsentation.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig