koreanske navne

De fem hyppigst anvendte familienavne i Sydkorea dækker tilsammen omkring 40 % af befolkningen og er Kim (김), Lee (이), Park (박), Choi (최) og Jeong (정). Blandt andre mindre hyppigt anvendte navne kan blandt andre nævnes Kang (강), Han (한), Oh (오), Hwang (황) og Cho (조). Der er ikke tradition for at kvinder tager mandens navn ved indgåelse af ægteskab, så hvis et ægtepar deler familienavn, er det alene, fordi de tilfældigvis bærer det samme navn. Til gengæld er det kutyme, at børn får faderens familienavn. En hr. Lee, der er gift med en fru Kang, vil således få børn, der bærer familienavnet Lee.

Selvom nogle navne kan siges at være udpræget maskuline, fx navne med stavelserne Hyeok (혁), Yeol (열) og Joon (준), og andre udpræget feminine, fx navne med stavelserne Ah (아), Kyeong (경) og Mi (미), kan man ikke umiddelbart se på et koreansk navn, om bæreren er mand eller kvinde. Dette skyldes, at navnene som regel sammensættes af to hanja-tegn og derfor kan varieres i det uendelige. Praksis med at skrive det givne navn med en bindestreg mellem de to stavelser er alene en vestlig skrivemåde; på koreansk skrives koreanske navne altid sammen uden adskillelse mellem familienavnet og det givne navn og uden adskillelse mellem det givne navns to stavelser.

Når man i uformelle relationer tiltaler nogen med deres givne navn, sætter man stavelsen -ah efter navne, der ender på en konsonant, og -ya efter navne, der ender på en vokal. Navnet Kyeong-eun bliver således til Kyeong-eunah og Min-su bliver til Min-suya.

I mange familier praktiseres anvendelsen af en såkaldt dollimja, når man navngiver sine børn. Det kan bedst oversættes som en generationsstavelse, der viser søskendebåndet mellem brødre og søstre. Et eksempel kan være, at familien Kim har fået to piger, hvor den første kaldes Kim Eun-kyeong, og den anden kaldes Kim Eun-ha. I dette tilfælde er stavelsen Eun de to søstres dollimja. Der er ikke krav om, at det skal være første stavelse, og dollimja kan derfor også være navnets sidste stavelse som med navnene Kim Mi-ra og Kim Bo-ra. Tidligere var denne praksis forbeholdt drenge, men kan i dag også anvendes til piger.

I 1980’erne, hvor kampen for demokrati og en stærk følelse af national stolthed dominerede, så man en stigende tendens til at give rent koreanske navne, dvs. navne, der ikke har rod i hanja, men derimod er rent koreanske ord. Eksempler på sådanne pigenavne kan være Ha-neul (하늘): Himmel, A-reum (아름) Skønhed, Nari (나리) Lilje, Bomi (보미/봄이): Forår. Iseul (이슬): Dugperle. Blandt rent koreanske drengenavne kan nævnes: Garam (가람): Flod, Maru (마루): Bjergtop, Baram (바람): Vind, Geon (건): Stærk, Nuri (누리): Verden.

Der findes også enkelte navne, som kun består af én stavelse. Heriblandt kan nævnes Joon (준), Yul (율) og Byeol (별).

Langt de fleste koreanske navne kan skrives med hanja, men fordi mange forskellige hanja kan have samme udtale, kan to personer med samme navn, således have forskellige hanja og dermed forskellige betydninger bag det enslydende navn.

På vejledninger til udfyldelse af formularer ser man ofte navnet Hong Gil-dong (홍길동). Det svarer til det engelske John Doe eller Jane Doe og bruges, når man vil illustrere en pointe med et generisk navn. Navnet Hong Gil-dong har sin oprindelse i det koreanske folkesagn om helten af samme navn, der på bedste Robin Hood-manér stjal fra de rige og korrupte og gav til de fattige.

• koreansk
• hangul
• hanja