Moltrup Kirke

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i granitkvadre udvendigt og rå kampesten udvendigt. I gotisk tid blev der tilføjet et tårn mod vest, i 1728 et sakristi øst for koret, og i 1844-1845 et våbenhus vest for tårnet. Tidligere fandtes et sakristi nord for koret og et våbenhus syd for skibet, men disse er i dag nedrevne.

I den romanske del af kirken er der bevaret to oprindelige vinduer i tilmuret form, et i korets nordmur og et i skibets sydmur. Flere stumper fra andre oprindelige vinduer findes også i kirkens murværk, og mange af de oprindelige vinduer forsvandt sandsynligvis ved en større restaurering i 1844-1845. Både den oprindelige nord- og syddør ses også endnu i skibets murværk. Over den oprindelige syddør findes et halvrundt tympanon, altså en billedsten udformet specielt til at hænge over en dør. På korets nordside findes der ret usædvanligt også spor efter en tredje oprindelig dør, som må have været en præstedør. Skibets nordmur skiller sig ud fra andre kirker ved at være ganske skæv i forhold til resten af kirken, idet den afviger mod nord i vestenden, og skibet er derfor en anelse bredere mod vest end mod øst.

Kirkens sengotiske tårn står vest for skibet og er opført af genbrugte kvadersten fra den nedrevne østgavl, munkesten og rå kamp. Tårnet blev i 1500-tallets sidste halvdel istandsat i så omfattende grad, at det sidenhen blev omtalt som "det nye tårn”, og tårnet blev muligvis i den forbindelse også forhøjet. Tårnet krones af et blytækt pyramidespir med kviste i syd, øst og vest.

Øst for koret findes kirkens sakristi, som er fra 1728 og opført i teglsten. Ved sakristiets opførelse blev hele den oprindelige østmur revet ned. Koret og sakristiet er forbundet med en dør i korets nordøsthjørne ved siden af altertavlen.

Vest for tårnet står kirkens våbenhus, som er opført af munkesten i 1844-1845. Byggematerialet er nok genbrugte sten fra et meget ældre, gotisk våbenhus som lå syd for skibet indtil nedrivningen samtidigt med opførelsen af det nye våbenhus.

I kirken findes i dag ingen kalkmalerier, men i 1946 fandtes der spredte rester af rødbrune, nok gotiske kalkmalerier på korbuens mur og på korets sydmur. I 1909 blev der også fundet spor af ældre malerier, men alle disse er siden igen kalket over.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er helt enkel med kun ganske lidt dekoration. Fonten er malet med oliemaling til at ligne marmor.

Kirkens altertavle er fra perioden 1610-1620 og er beslægtet med tavlen i Jegerup Kirke. Centralt er nadvermotivet, som er omgivet af skårne søjler og over sig har en stor, trekantet gavl. På de to sidemalerier ses Isaks ofring og Moses og kobberslangen.

Prædikestolen er i barokstil men stammer fra omkring 1880. Den er udsmykket med billeder af evangelisterne i sine storfelter.

På kirkegården findes to gravsten fra hhv. 1823 og 1859, mens der også findes tre historiske støbejernskors fra 1842, 1844 og 1857. Desuden findes der en mindesten sat over sognets 12 faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

Kirkegården, som er udvidet mod nord i 1870-1871, er omgivet af et dige af jorddækkede kampesten, bortset fra udvidelsen, som er omgivet af et dige af kløvede kampesten. Mod øst findes en køreport med fodgængerlåger, og i nord er der en mindre låge.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• oversigt over folkekirker i Haderslev Kommune

• Danmarks Kirker
• Moltrup Kirke på sogn.dk
• Moltrup Kirkes hjemmeside