Kemiske strukturer af forskellige opiater inklusiv nalorfin (nalorphine).

Nalorfin er et opiat, dvs. en analog af naturstoffet morfin. Nalorfin blev tidligere anvendt som modgift ved morfinoverdosis ved delvist at hæmme opioidreceptorer. Nalorfin blev også brugt til at påvise opioidafhængighed. Nalorfin er ikke i brug i dag.

Faktaboks

Også kendt som

nalorphine

Virkningsmekanisme

Nalorfin giver delvis stimulering (partiel agonist) af to forskellige typer opioidreceptorer (my og kappa). Nalorfin binder til og stimulerer kappa-opioidreceptoren (agonist), mens den hæmmer my-opioidreceptoren (antagonist). I lave doser virker nalorfin som en antagonist.

Ved indtagelse af nalorfin ved en morfinoverdosis vil nalorfin binde sig til opioidreceptorerne i stedet for morfin. Nalorfin vil forhindre rusvirkningen, da my-receptorerne forbindes med rusvirkningen af morfin.

Anvendelse

Nalorfin blev i midten af 1950'erne introduceret som modgift ved opioidoverdosis. Nogle år senere kom præparaterne naloxon (1960) og naltrexon (1963), og disse anvendes stadig. Nalorfin er ikke i brug i dag.

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger af nalorfin er nedtrykthed, uro, angst, hallucinationer og forvirring. Bivirkningerne skyldes nalorfins stærke binding (affinitet) til kappa-opioide receptorer. På grund af bivirkninger blev nalorfin taget af markedet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig