Faktaboks

Neo Rauch
Født
18. april 1960, Leipzig, Tyskland
Neo Rauch fotograferet i 2007.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Neo Rauch er en tysk maler, der regnes for den vigtigste kunstner indenfor Neue Leipziger Schule, der udgik fra Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig efter den tyske genforening i 1990.

Neo Rauchs uddannelse

Rauch blev uddannet på Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig og var fra 1986 til 1990 elev af DDR-kunstnerne Bernhard Heisig og Arno Rink. Neo Rauch har rødder i den realistiske tradition, og udtryksformen er en blanding af saglighed og neopop.

Værker af Neo Rauch på Museum der bildenden Künste Leipzig. Foto fra 2012.
Museum der bildenden Künste Leipzig_Neo Rauch
Af /Museum der bildenden Künste Leipzig.
Licens: CC BY SA 3.0

Rauchs stil og værker

Neo Rauchs værker, der er udført i stort format, viser tegneserieagtige ironiske pasticher blandt andet over den østtyske socialistiske kulturs helte, malet i en kulørt palet, som han senere bearbejder til en falmet grålig kolorit, der giver billederne en drømmeagtig, surreel karakter.

Neo Rauch er den vigtigste kunstner i Neue Leipziger Schule. Fra 2005 til 2014 var han professor ved Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig efter Arno Rink.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig