Nils Svenningsen, 28.3.1894-20.10.1985, dansk diplomat. Efter ansættelse i Udenrigsministeriet gjorde Svenningsen tjeneste ved gesandtskabet i Berlin 1924-30. 1932-37 ledede han som kontorchef i den økonomiske afdeling de handelspolitiske forhandlinger med Tyskland. Som chef for den juridisk-politiske afdeling fra 1940 og som direktør fra 1941 fik han en fremtrædende position i forhandlingspolitikken med Tyskland, hvor han blev udenrigsminister Scavenius' nærmeste medarbejder. Efter 29.8.1943 førte han alle vigtige forhandlinger med besættelsesmagten og blev som departementschefstyrets førstemand en hovedkraft bag bestræbelserne på at bevare dansk administration indtil befrielsen. Som følge af kritikken imod samarbejdspolitikken sendtes han til Stockholm som gesandt 1945-50. 1951-61 var han igen direktør, nu i et snævert samarbejde med udenrigs- og statsminister H.C. Hansen, bl.a. om erklæringer om mindretallenes stilling i grænseområdet med Vesttyskland i 1955 (se København-Bonn-erklæringerne). Svenningsen var ambassadør i London 1961-64, og herefter var han indtil 1967 formand for den norsk-svenske rensdyrkommission.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.