De canadiske forskerne Frederick Banting, Charles Best og John Macleod fandt i 1922 frem til et sukkersyge kunne behandles med insulin udvundet fra bugspytkirtler fra hunde og okser. Den danske fysiolog, professor August Krogh, havde, efter han modtog Nobelprisen i 1920 i medicin, tæt kontakt til forskerteamet og fik med deres tilladelse eneret på fremstilling af disse former for insulin i de nordiske lande.
Med produktion og salg for øje fik professor Krog i 1923 etableret Nordisk Insulinlaboratorium og den dertil knyttede Nordisk Insulinfond, der ydede støtte til videnskabelig forskning.
To år senere opstod der en konflikt mellem ledelsen af Nordisk Insulinlaboratorium og to virksomhedens betroede medarbejdere, brødrene Thorvald og Harald Pedersen, der etablerede det konkurrerende firma, Novo Terapeutisk Laboratorium.
Derved blev grunden lagt til en årelang rivalisering mellem de to insulin-producenter. Brødrene Pedersen besluttede i 1951 at oprette den erhvervsdrivende fond, Novo´s Fond, der som det primære formål havde at styrke firmaets konkurrencekraft. Af samme grund valgte bestyrelsen for Nordisk Insulinlaboratorium i 1984 at lade sin produktion børsnotere under navnet Nordisk Gentofte A/S.
Novo Nordisk Fonden blev skabt i 1989 ved fusion af Nordisk Insulinlaboratorium og Novo’s Fond. Fonden blev hovedaktionær i det børsnoterede selskab Novo Nordisk A/S, som etableredes ved fusion af de to virksomheder. År 2000 blev virksomhedens enzym-produktion udskilt som Novozymes A/S, der i 2024 blev fusioneret med A/S Christian Hansen under navnet Novonesis A/S.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.