Nysted Kirke

Den unggotiske kirkebygning bestod af et fem fag langhus med tresidet østgavl. Den unggotiske bygning er opført i teglsten og kendetegnes af den systematiske opdeling af facaderne med stræbepiller og spidsbuede vinduer. Af langhusets øvrige facadearkitektur kan man fra tårnets mellemetage se de oprindelige blændinger, dvs. murnicher, på vestgavlen. Bygningens datering er usikker, men skal formentlig findes i perioden 1250-1350.

I senmiddelalderen, formentligt omkring år 1500, blev det kraftige tårn rejst ved kirkens vestende. Tårnspiret blev opsat i 1649-1650 og har været omformet og istandsat flere gange siden.

Også fra senmiddelalderen er sakristiet på kirkens sydside, der i renæssancen blev lettere ombygget til en funktion som gravkapel.

I 1640’erne – nok som følge af byens økonomiske vækst efter Reformationen – blev der bygget et sideskib på kirkens nordside, og i den forbindelse blev der etableret store arkader mellem hoved- og sideskib.

I forlængelse af sideskibet på tårnets nordside blev der opført et gravkapel i 1782 (Det Rabenske Gravkapel).

Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader. Alle bygningsdele er hvælvede, og særligt tårnets stjernehvælv fra 1600-tallet er specielt.

Kirkens ældste inventarstykke er korbuekrucifikset, der er dateret til slutningen af 1300-tallet.

Kirkens ældste klokke er fra 1300-tallet og suppleres af to klokker fra 1400-tallet og en fra 1699.

Altertavlen er skåret i et bruskbarokt formsprog i 1693, der kendetegnes af meget detaljerede udskæringer.

Prædikestol og lydhimmel er skåret i 1605 og kendetegnes af rige udskæringer i renæssancestil. Den har en parallel i domkirken i Maribo.

Kirkens døbefont er et senbarokt arbejde i bronze fra 1695.

Kirken rummer en del gravsten, kister og epitafier fra renæssancen. De er lagt særligt i 1600- og 1700-tallet.