Peter Knutzen var en dansk jurist og embedsmand. Han var generaldirektør for Statsbanerne i 1931-1945. Knutzen var en dynamisk virksomhedsleder, der i konkurrence med den fremstormende bilisme elektrificerede den københavnske nærtrafik og moderniserede jernbanerne, blandt andet med indsættelse af lyntog og hurtigfærger. Efter besættelsen kom Knutzen i brændpunktet i samarbejdet med tyskerne, da han blev hovedforhandler i trafikale spørgsmål, og i august 1940 lod han sig efter pres fra regeringen udnævne til formand for den nystiftede Dansk-Tysk Forening. I forbindelse med blandt andet foredragsrejser i Tyskland udfordrede dette den nationale stemning. I 1947 fandt den ekstraordinære Tjenestemandsret, at Knutzen var gået for vidt, og fradømte ham embedet, en dom, der i dag må betragtes som urimelig hård.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 udsatte ham for, hvad der ifølge byretten var en "unødig krænkelse" ved at dele oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Anklagemyndigheden har besluttet at anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har netop fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.