Qaanaaq Museum, jægerens udstyr. Lokalmuseerne har fra begyndelsen vist et stort lokalt engagement, som bl.a. kommer til udtryk i form af indsamling af lokale genstande. Dermed er de med til at definere et lokalområdes fælles historie.

.

Qaanaaq Museum er placeret i byen Qaanaaq (Thule). Etableringen af et museum i Qaanaaq kom for alvor i gang, da en museumsforening blev stiftet i 1979. Formålet var at indsamle genstande fra gammel kultur og at forsøge at få en bygning til samlingerne.

Knud Rasmussens hus

Foreningens ønske var, at Knud Rasmussens hus kunne blive flyttet til Qaanaaq og indrettet til museum. Huset blev oprindelig rejst i 1910, da Knud Rasmussen og Peter Freuchen grundlagde handelsstationen i Kap York. Bygningen blev demonteret og genopført i Qaanaaq i løbet af 1986 og indviet i marts 1987.

Siden 1987 har Qaanaaq haft sit eget lokalhistoriske museum, og navnlig i løbet af 1990’erne blev der opbygget udstillinger med særlig fokus på lokalområdet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig