Qeqertarsuaq Museum i den gamle inspektørbolig
Licens: CC BY SA 3.0

Harpunkanon ved Qeqertarsuaq Museum. Omkring 1860 blev harpunkanonen opfundet, og sammen med dampskibet indvarsledes en ny æra inden for hvalfangsten. Man kunne nu i højere grad jage fx blåhval og finhval, der begge er relativt hurtige arter og derfor ikke tidligere havde været et oplagt bytte.

.

Qeqertarsuaq Museum ligger i byen Qeqertarsuaq på sydsiden af øen med samme navn (Disko).

Den gamle inspektørbolig

Den oprindelige museumsbygning er den gamle inspektørbolig, senere landsfoged- og lægebolig, som blev opført i 1840. Museet blev etableret i 1992 og fik i 2005 overdraget endnu en bygning, hvori et såkaldt koldmuseum er indrettet til kajakker, både og slædeudstyr samt andre større effekter.

Museets samlinger

Samlingerne dækker ganske bredt og indeholder bl.a. originaler og kopier af Jakob Danielsens akvareller, en fin samling udskæringsarbejder, fund fra flere arkæologiske udgravninger i området, dragter og beklædning, fangstredskaber, bødker- og snedkerværksted, landsfogedens gallauniform, måleinstrumenter fra og plancheudstilling om Arktisk Station samt en udstilling om hvaler.

Af emner, som museet sætter særlig fokus på, er hvalfangertiden, byens tid som Nordgrønlands »hovedstad« samt Jakob Danielsens liv og virke. Desuden er der et lille lokale, hvor museet har en mindestue for forfatter og præst Otto Sandgreen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig