Rønnerne

Gennem århundreder har Rønnerne været anvendt som græsningsarealer for bøndernes husdyr. Siden middelalderen og frem til 1650'erne har området også været udnyttet til produktion af salt (saltsydning), der blev eksporteret til både ind- og udland. Den geologiske fortid og de vejr- og klimamæssige forhold har været særdeles gunstige for at kunne indvinde salt fra grundvandet.

Saltindholdet i grundvandet er helt op til 15 procent, da de lave områder jævnligt bliver oversvømmet af havet. Vandet siver ned gennem de øverste sandlag og oplagres 0,5-2 m nede af et "vandtæt" lag af ler. Når vandet med tiden fordamper i det ofte tørre og lune klima på Læsø, stiger saltkoncentrationen i Rønnernes grundvand til fem-seks gange højere end i almindeligt saltvand i Kattegat.

Læsø har haft en stor produktion af salt, indtil øens skove var blevet fældet for at skaffe brændsel til saltsydningen. Derefter erstattede man i en kort periode træ med lyngtørv som brændsel. Men det medførte i slutningen af 1600-tallet en ødelæggende sandflugt på øen, hvorefter saltproduktionen blev lukket ned.

Lige nord for Rønnerne er i 1990'erne atter opført et saltsyderi, Læsø Saltsyderi, der ud over at producere sydesalt også er en stor attraktion for øens besøgende.

Rønnerne har et rigt fugleliv, og bestanden tæller adskillige sjældne arter, deriblandt tinksmed, klyde, havterne, stenvender og almindelig ryle. Området er et af Danmarks vigtigste raste- og yngleområder for vandfugle. I fuglenes yngletid er området vest for ebbevejen til Hornfiskrøn lukket for offentligheden.

De højt beliggende strandenge prydes af store myretuer, der er bygget af gul engmyre (Lasius flavus). Myrerne er i et symbiotisk forhold med rodlus, der lever på tuernes planterødder. Engmyren passer og "malker" rodlusene, der bliver flyttet rundt til de bedste levesteder.

Sukkerholdet i lusenes ekskrementer er en vigtig fødekilde for myrerne, da denne saft indeholder omkring 90 procent sukker samt mineraler, proteiner og vitaminer. Det meste af året lever engmyrene skjult i tuen, men sidst på sommeren er der chancer for at se dem, når parringen er i gang i det fri.

Husdyrenes afgræsning af strandengene er med til at holde buske og træer nede. Sollyset får lettere ved at trænge helt ned til jordoverfladen, hvilket giver bedre betingelser for særlige plantearter.

Tæt på havet gror der sukkulenter som den kødfyldte salturt, og snart efter er der planter som den duftende strandmalurt , strandasters og tætblomstret hindebæger. Længere inde på den egentlige strandeng vokser der bl.a. engelskgræs , sandkryb , strand-trehage samt strand- og liden tusindgylden.

De højere steder på Rønnerne dominerer lyngheden. Her er også planter som klokkeensian, den dunhårede djævelsbid, kødfarvet- og plettet gøgeurt samt insektæderne rundbladet soldug og vibefedt.

På Rønnerne er der enkelte steder plantet skov som fx på Langerøn og Hornfiskrøn.

Gletsjerne i den seneste istid transporterede for omkring 14.000 år siden en mængde kæmpesten, der blev revet løs fra klipperne i det vestlige Sverige og Norge og efterladt i området omkring Læsø.

En af ni kæmpesten er Store Pigesten på Rønnerne. Den har som de fleste andre store sten knyttet et eller flere sagn til sig. Et af sagnene fortæller om to piger, der reddede sig op på den høje sten, da de blev forfulgt af rasende tyre fra et forlist skib.

Store Pigesten stammer fra vestkysten af Sverige lige syd for den norsk/svenske grænse og består af en rødlig, mellemkornet og homogen granit, Bohus-granit. Store Pigesten måler 5 x 4 m, er 2,2 m høj og vejer omkring 80 tons. Stenen er overgroet af lavarter i både gule, grå, oliven og sorte farver.

• Læsø Kommune