Relativistic Heavy Ion Collider, der forkortes RHIC, er verdens første ’collider’ til tunge atomkerner (ioner), det vil sige en maskine der kan bringe stråler af accelererede og modsat rettede tunge ioner til at kollidere. RHIC kan accelerere protoner op til 250 GeV og tunge ioner af guld (for eksempel 197Au i ladningstilstand Q=79+) op til 100 GeV pr. kernepartikel (nukleon). Ved at kollidere atomkernerne, opnår man at energien i tyngdepunktssystemet er to gange energien af kernerne i den enkelte stråle, i modsætning til situationen hvor man skyder ind på en stillestående målkerne, og hvor en stor andel af energien går tabt til tyngdepunktets bevægelse. RHIC, der er installeret ved Brookhaven National Laboratory (BNL) på Long Island i staten New York, USA, var den førende tung-ion-collider i verden indtil 2010, hvor Large Hadron Collider, LHC, ved CERN blev taget i brug ved det fælleseuropæiske center for kerne- og partikelfysik, CERN, i Schweiz. En tilstand af stoffet bestående af vekselvirkende kvarker og gluoner, Strongly Interacting Quark-Gluon-Plasma (sQGP), blev opdaget ved RHIC.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.