Sébastien Lecornu

Lecornu voksede op i en middelklassefamilie; faderen var tekniker i luftfartsindustrien, moderen lægesekretær. Han læste jura ved Université Paris II Panthéon-Assas og indledte en masteruddannelse i offentlig ret uden at fuldføre den. Som ung engagerede han sig i den gaullistiske højrefløj og meldte sig i 2002 ind i Union pour un Mouvement Populaire (UMP), det store franske centrum-højreparti, som blev stiftet for at samle højrefløjen bag Jacques Chirac efter hans sejr ved præsidentvalget i 2002.

Lecornu arbejdede tidligt som parlamentarisk assistent og blev siden en nær medarbejder for centrum-højre-politikeren Bruno Le Maire. Han fik sit gennembrud i lokalpolitik som borgmester i Vernon (2014-2015) i Normandiet og derefter som præsident for departementsrådet i Eure (2015-2017).

I 2017 blev han udnævnt til statssekretær for økologisk og solidarisk transition i Édouard Philippes regering. Han skiftede herefter til minister for lokalmyndigheder (2018-2020), hvor han arbejdede med reformer af kommunale og regionale strukturer. Som minister for de oversøiske områder (2020-2022) håndterede han bl.a. COVID-19-krisens konsekvenser i franske territorier.

Fra maj 2022 til september 2025 var Lecornu forsvarsminister. I den rolle spillede han en central del i Frankrigs militære støtte til Ukraine og i forhandlinger om det europæiske forsvarssamarbejde.

Efter at François Bayrous regering faldt ved et mistillidsvotum i september 2025, udnævnte præsident Emmanuel Macron Lecornu til premierminister. Med sin forholdsvis unge alder og teknokratiske profil repræsenterede han et forsøg på at forny regeringens legitimitet. På grund af modstand mod hans nye regering og finanslov fratrådte han igen efter blot 27 dage på posten. Få dage efter sin fratrædelse sagde han imidlertid ja til at vende tilbage til embedet igen.

Lecornu beskrives som en konservativ politiker med gaullistiske rødder og socialkonservative værdier. Han har bevæget sig fra det republikanske parti Les Républicains til en position tæt knyttet til Macrons centrumparti. Hans karriere er præget af evnen til at manøvrere mellem lokal forankring i Normandiet og en stigende rolle i nationalpolitikken.

Lecornu anses for at være en af de mest lovende skikkelser i den yngre generation af franske politikere. Hans hurtige opstigning i både lokal- og nationalpolitik vidner om stor taktisk sans og evnen til at opbygge brede alliancer.

Kritikerne peger dog på hans tætte tilknytning til præsident Macron og beskriver ham som en teknokrat uden stærk folkelig forankring. Som premierminister står han over for udfordringen med at samle et fragmenteret politisk landskab og at imødekomme en voksende skepsis i befolkningen over for den politiske elite.

• Frankrigs præsidenter
• Frankrigs forfatning og politiske system